Stress i længere tid kan gøre os syge og går ud over vores hverdag og vores omgivelser. Torsdag d. 20. november på Hornslet Bibliotek fortæller stresscoach Gitte Ambrosia Jakobsen om stress, og om hvordan du kan forebygge den i din hverdag.
Er du stresset eller har du bare travlt? Stress er en naturlig tilstand i vores liv, som gør at vi kan udrette mere i en given situation. Men er man stresset over længere tid, får det både fysiske og psykiske konsekvenser. Hverdagen krakelerer og man bliver måske syg.
”Symptomerne kommer ofte snigende, uden at man lægger mærke til dem, og pludselig er man ramt, og kan ikke forstÃ¥ det. Derfor er det vigtigt, at man kender sine egne symptomer pÃ¥ stress”.
Sådan forklarer Gitte Ambrosia Jacoben, der torsdag d. 20. november holder foredrag på Hornslet Bibliotek. Ved foredraget vil hun fortælle om, hvad stress er, og hvornår den bliver skadelig for os. Hun vil give publikum en forståelse for, hvad stress gør ved os fysisk, psykisk og socialt, og gøre den enkelte bevidst om sine egne stresssignaler. Derudover vil hun give redskaber til at forebygge stress i hverdagen, og i stedet få mere ro, balance og overskud i livet.
Gitte Ambrosia Jacobsen har mange års erfaring med at hjælpe folk i krise herunder bl.a. stress. Hun driver klinikken Ambrosia i Ugelbølle, hvor hun arbejder med stresscoaching og kriseterapi, og laver kurser og foredrag i stressforebyggelse og mindfulness.
Alle er velkomne og biblioteket serverer kaffe, the og lidt sødt.
Billetter: Hornslet Bibliotek, tlf. 87535670
---
Hornslet Bibliotek
Torsdag d. 20. november kl. 19
Entré: 35 kr. inkl. kaffe
Kilde: Syddjurs Bibliotek
Lisbeth Larsen