|
|
|

05/05 2023 Trafikuheld ved Ørum kostede 26-årig livet
En 26-årig mand fra Midtdjurs Kommune mistede livet, idet han kørte frontalt ind i en modkørende personbil på hovedvejen ved Ørum torsdag eftermiddag i sidste uge.
Sammenstøddet mellem de to personbiler var tillige ensbetydende med tre svært tilskadekomne personer. Desuden måtte mindst én hund aflives på grund af de skader den pådrog sig ved ulykken, der skete klokken 13.25. Ifølge vidner på stedet kørte den 26-årige med høj fart mod vest - på trods af den megen sne på vejen i forbindelse med den snestorm, der hærgede hele landet torsdag og fredag i sidste uge. Kombinationen af høj fart og det glatte føre resulterede formentlig i, at den 26-årige mistede herredømmet over bilen, hvorefter den stødte frontalt sammen med en modkørende Peugeot 206. Ud over føreren var der ingen passagerer i Peugeoten, men i en trailer var der tre hunde, hvoraf mindst én altså måtte aflives som følge af ulykken. To unge mænd, der var passagerer i Golfen, og føreren af Peugeoten, blev alle tre bragt til et sygehus i Århus for at blive behandlet for deres kvæstelser.
Kilde: grenå bladet
charlotte
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|