Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kattegatcentrets sæler undsluppet i storm

Stormen den 28. december var hård ved Kattegatcentret. Den voldsomme blæst fra nordøst betød, at meterhøje bølger havde direkte adgang gennem indsejllingen i moleanlægget ved Kattegatcentrets lagune.

Kraften mod det udendørs sælanlæg var så voldsom, at det undersøiske hegn gik i stykker. 4 af de 5 sæler i anlægget er undsluppet i det fri. Det er 3 spættede sæler og en gråsæl. Nelly, en af de spættede sæler, var tilbage. Hun er nu indfanget og kan se frem til et »ferieophold« på Sælariet i Esbjerg.
I vinterperioden er sæler godt polstrede for at modstå kulden. Spæklaget er ca. 4 cm tykt. Nelly er derfor ganske tyk, og på Kattegatcentret findes ikke en transportkasse, der kan rumme hende. Derfor udlånes en kasse fra kollegerne i Sælariet i Esbjerg. Transporten af Nelly til Esbjerg finder sted formentlig sted onsdag den 11. januar.
To af Kattegatcentrets dykkere tog en hård tørn i de voldsomme bølger med at få udbedret skaden. De store bølger, en hurtig ophobning af tang og en uheldig vindretning, gjorde at hegnet nærmest virkede som en mur. Denne kombination var årsag til de fatale ødelæggelser af sælanlægget. Dykkerne lå mange timer i det kolde vand og fik hegnet reetableret.
Efter kontakt til de bestemmende myndigheder er Kattegatcentret i gang med planer for at genetablere sælanlægget, som er det eneste af sin art herhjemme og for den sags skyld også i udlandet. Sælanlægget gør det muligt at vise sælerne i deres rette elementer: Hav og strand. Det forventes, at det nye sælanlæg kan indvies inden højsæsonen.
Der er stadig et spinkelt håb for, at de undslupne sæler vil komme tilbage. Hegnet til anlægget er åbnet, så hvis hjemveen skulle blive for stor, har de mulighed for at svømme ind.
– De undslupne sæler udgør ingen trussel for den naturlige bestand i Kattegat, udtaler Jørgen Lund Møller, og giver samtidig udtryk for, at det var med et stort vemod, at han konstaterede, at de 4 sæler var forsvundet.
– – Sælerne har været en del af Kattegatcentret siden 1999, og da vi sidste år fik fuldendt bestanden med en gråsæl, var sælerne fra Kattegat repræsenteret hos os. Samtidig er der gået mange timer med træning og pasning af dyrene, så det er helt klart et tab. Men vi er fortrøstningsfulde og ser frem til igen at præsentere sæler for vores gæster, slutter Jørgen Lund Møller.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam