Åbent hus-arrangementet i Danske Bank får besøg af Marianne Eihilt fra »Vild med dans«
På lørdag den 14. januar kan man i Danske Banks Grenaa-afdeling i Storegade møde ingen ringere end danseren Marianne Eihilt fra TV2’s seer-succes »Vild med dans«.
Det sker i forbindelse med, at man er blevet færdig med at modernisere afdelingen, og det vil man naturligvis gerne fejre med manér.
Åbent-hus-arrangementet er fra kl. 10.00 til 13.00 på lørdag, og Marianne Eihilt vil sammen med sin rigtige dansepartner, Brian Eriksen, give nogle smagsprøver på deres danseshow mellem kl. 11.00 og 12.00. Marianne Eihilt har deltage i begge Vild med dans-sæsonerne, og er begge gange sluttet på en fornem 2. plads. I første ombæring var det med handymanden og TV-værten Erik Peitersen som danse-partner, mens den seneste 2. plads blev hentet hjem sammen med den tidligere verdensmester og OL-guldvinder i roning, Eskild Ebbesen. Parret tabte knebent til skuespilleren David Owe og danseren Vickie Jo Ringgaard.
Udover dette danse-indslag har Danske Bank i Grenaa arrangeret en vinsmagning for de voksne, mens der er sørget for slik og balloner til børnene. Kaffen og vinsmagningen for de voksne sørger Kama Kaffe for. Danske Bank håber, at rigtig mange grenaaensere og andre godtfolk vil kigge forbi på lørdag i forbindelse med åbent hus-arrangementet.
Danske Banks Grenaa-afdeling har gennemgået en omfattende modernisering. Det fejrer man med et åbent hus-arrangement på lørdag den 14. januar fra kl. 10.00 til 13.00.
Kilde: grenå bladet
charlotte