Indholdsfortegnelse
Udvalget for Teknik og Miljø den 12-01-06
Sag nr. Side
1. Efterretningssager 77
2. Bebyggelsesplan - Lokalplan nr. 79 for et område til boligformål i Gjerrild. 78
3. Ajourføring af affaldsregulativer 79
Efterretningssager
J.nr.: Init.: jac
utm-241.doc
Sagsfremstilling:
Meddelelser fra formanden.
Cirkulærer og bekendtgørelser.
Århus fremsender skrivelser vedrørende:
01.05.08 Dispensation til oprensning af vandhul.
01.05.08 Dispensation til oprensning af vandhuller.
01.05.08 Afslag på ansøgning om dispensation til læplantning.
09.17.20 Afgørelse vedrørende VVM-screening af udvidelse af husdyrhold.
13.02.02 Afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af en ny boring.
13.02.02.4.56 Markvanding.
01.02.05 P78 Naturklagenævnet fremsender afgørelse vedrørende lokalplan nr. 78.
07.00 A04 Reno Djurs fremsender udskrift af beslutningsprotokol.
09.08.05 Miljøministeriet fremsender skrivelse vedrørende kriterierne for tjære i jord.
13.02 Referat fra mødet i Foreningen af Vandværker i Danmark vedrørende etablering af vandråd i Norddjurs Kommune.
13.02.03 A04 Foreningen af Vandværker i Nørre Djurs Kommune sender referat af bestyrelsesmøde den 1. december 2005.
Eurorins fremsender vandanalyserapporter vedrørende:
13.02.03.55 Sangstrup Vandværk.
13.02.03.64 Thorsø-Voldby-Karlby Vandværk.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 12-01-06
Fraværende: Ingen
a - i: Til efterretning.
Bebyggelsesplan - Lokalplan nr. 79 for et område til boligformål i Gjerrild.
J.nr.: 01.02.05P16-79 Init.: tdr
utm-242.doc
Sagsfremstilling:
I forlængelse af beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø 13. oktober 2005 fremlægges den reviderede bebyggelsesplan til diskussion og endelig beslutning.
Teknisk Afdeling har siden sidste møde fået udført et totalnivellement af området, med en højdeforskel mellem kurverne på 0,25 m. Nivellementet falder i retning mod Sostrup og understreger husenes orientering og planlæggernes primære idé i det oprindelige oplæg.
Planlæggerne har på baggrund af det udført nivellement udarbejdet et revideret forslag til bebyggelsesplan, hvor nivellementet er lagt ind og hvor den faktiske afgrænsning af området fremgår.
Den fremlagte bebyggelsesplan rummer nu 14 enfamiliehuse og 13 tæt-lave huse på en storparcel.
Det bemærkes at den skitserede adgangsvej til området på et begrænset stykke ligger uden for afgrænsningen af området og adgangsvejen kan efter drøftelse med Århus Amt blive flyttet indenfor afgrænsningen.
Bilag beror i sagen: Boligbebyggelsen - plan og Boligbebyggelsen - noter til planen.
Teknisk chef anbefaler, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning vedrørende bebyggelsesplanens udformning.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 12-01-06
Fraværende: Ingen
Bebyggelsesplanen godkendes. Udvalget godkender at forslaget til lokalplan fremsendes direkte til økonomiudvalget for at fremme sagen mest mulig.
Ajourføring af affaldsregulativer
J.nr.: 07.00.03 Init.: kes
utm-243.doc
Sagsfremstilling:
Reno Djurs I/S fremsender forslag til ajourføring af de 3 fælles affaldsregulativer for de 8 kommuner på Djursland, henholdsvis:
• Regulativ for affald
• Regulativ for dagrenovation
• Regulativ for genbrugsstationer
Ajourføringen af de tre regulativer har baggrund i følgende nye regler:
1) Som følge af en revision af ”Bekendtgørelse om affald” skal alle kommuner udarbejde nye regulativer for plast-, metal- og træemballage. Regulativerne skal senest være vedtaget den 1. februar 2006, og senest træde i kraft den 1. august 2006.
2) Som følge af en revision af ”Bekendtgørelse om håndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr” træder nye bestemmelser om producenters og importørers tilbagetagningspligt af dette affald i kraft den 1. april 2006. Regulativerne skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.
Som konsekvens af de nye regler tilrettelægger Reno Djurs I/S indsamlingsordninger i form af bringeordninger til genbrugsstationerne for plast- og metalemballage fra husholdninger. For erhverv fastsættes der anvisningsordninger for plast-, metal- og træemballage.
Reno Djurs I/S anbefaler i overensstemmelse med lovgivningen, at de reviderede regulativer godkendes af kommunalbestyrelsen med henblik på, at regulativerne kan træde i kraft den 1. april 2006.
Ud over de ændringer, som følger af det oven for nævnte ændrede regelsæt vedrørende affald, er der enkelte forslag til supplerende ændringer med henblik på at sikre, at regulativernes bestemmelser generelt er tidssvarende og i overensstemmelse med gældende praksis.
Det bemærkes, at der som følge af kommunalreformen vil blive behov for at foretage yderligere tilpasninger af affaldsregulativerne i 2006. ”Regulativ for affald” indeholder f.eks. individuelle særbestemmelser for enkelte kommuner. I disse tilfælde forudsættes det, at sammenlægningsudvalgene i løbet af 2006 med udgangspunkt i ligebehandlingsprincippet træffer beslutning om, hvorvidt de pågældende ordninger skal fastholdes (og dermed udbygges til at omfatte hele den sammenlagte kommune) eller nedlægges. Regulativet skal herefter justeres i overensstemmelse med sammenlægningsudvalgenes beslutninger.
Forslag til ajourførte regulativer beror i sagen, idet de ajourførte bestemmelser er markeret med gult.
Teknisk chef indstiller,
at forslag til ændringer i ”Regulativ for affald” godkendes til ikrafttrædelse den 1. april 2006,
at forslag til ændringer i ”Regulativ for genbrugsstationer” godkendes til ikrafttrædelse den 1. april 2006, samt
at forslag til ændringer i ”Regulativ for dagrenovation” godkendes til ikraftrædelse den 1. april 2006.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 12-01-06
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Kilde: Nørre Djurs Kommune
charlotte