Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Forfatteraften med Hanne Vibeke Holst

Et af tidens hotteste danske forfatter-navne lægger vejen forbi Grenaa Bibliotek onsdag den 1. februar i forbindelse med en forfatter-aften på biblioteket. Navnet er: Hanne Vibeke Holst.
Hanne Vibeke Holst er født i 1959.



Hun er uddannet journalist og debuterede som 21-årig med ungdomsbogen »Hejsa Mejsa«. Senere fulgte flere ungdomsbøger og romaner om og for de mere voksne kvinder, bl.a. trilogien »Thereses tilstand« (1992), »Det virkelige liv« (1994) og »En lykkelig kvinde« (1998), hvor hun virkelig slog igennem som skønlitterær bestsellerforfatter.
I 2002 udkom »Kronprinsessen«, der i 2005 blev fulgt op af »Kongemordet«, hvor scenen er det politiske liv på Christiansborg med tydeligt afsæt i aktuelle politiske personer og dramatiske begivenheder i dansk politik.
I »Kronprinsessen« er hovedpersonen den unge Charlotte Damgaard, der noget overraskende bliver udnævnt til miljøminister. Hvordan får man det til at hænge sammen med familieliv med små børn, når man samtidig skal finde sig til rette på en barsk politisk arbejdsplads og som jaget vildt af pressen, der kun venter på, at man skal træde ved siden af?
»Kongemordet« fortsætter beretningen fra Christiansborg og fra politikernes privatliv, hvor hovedpersonen denne gang er Linda Lykke, der er gift med den forhenværende finansminister Gert Jacobsen, der bruger - og misbruger - sin magt på Christiansborg, i partiet og på hjemmefronten.
De to romaner handler om magt og afmagt, om magtens psykologi på den politiske scene og i hjemmets kulisser og om kærlighedsaffærer og uldne politiske intriger, der fletter sig ind i hinanden på tværs af alder, etnisk herkomst og samfundsklasser.
»Kronprinsessen« er netop blevet filmatiseret i Sverige og får premiere i Stockholm i begyndelsen af 2006. Filmen vil senere også blive vist i Danmark.
Hanne Vibeke Holst vil denne aften på Grenaa Bibliotek især fortælle om de to seneste bøger, men der vil også blive lejlighed til at spørge hende om andre dele af forfatterskabet!
Forfatter-aftenen med Hanne Vibeke Holst afvikles onsdag d. 1. februar kl. 19.00 på Grenaa Bibliotek. Billetter à 75 kr. kan købes fra og med mandag d. 16. januar kl. 12.00. Og man skal nok være hurtig ved havelågen, hvis man vil sikre sig en billet!!
Et af tidens hotteste danske forfatter-navne lægger vejen forbi Grenaa Bibliotek onsdag den 1. februar i forbindelse med en forfatter-aften på biblioteket. Navnet er Hanne Vibeke Holst.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam