Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fængselsstraffe til de tre Stena-røvere

I fredags blev der afsagt dom over de tre mænd fra Århus, der er blevet sigtet for sidste års røveri mod Stena Lines færgeterminal på Grenaa Havn. Et røveri, der blev begået natten til mandag den 12. september.

Ifølge Århus Stiftstidende lørdag den 21. januar blev alle tre mænd af domsmandsretten i Grenaa fundet skyldige i at have begået røveriet, hvorunder de blandt andet bagbandt en kvindelig ansat - efter truende at have stukket et oversavet jagtgevær i ansigtet på hende. De efterlod hende liggende på maven på gulvet, og stak af med et udbytte på 28.500 kroner. Ingen af de tre sigtede har ønsket at medvirke i opklaringsarbejdet, så det har helt og holdent været op til politiets efterforskere at skaffe tilstrækkeligt med teknisk bevismateriale, således at de tre kunne blive tiltalt og siden dømt i sagen. Det skete som allerede nævnt i fredags. Ifølge Stiften blev den 28-årige idømt 2 1/2 års fængsel, mens de to andre, en 25-årig og en 24-årig, begge fik to års fængsel. De tre mænd blev anholdt dagen efter røveriet i Århus. Når én af dem fik mere end de to andre, skyldes det, at en række andre forhold kom med i strafudmålingen.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam