Tak til
 






  
05/05 2023

Storfilm om en geisha-piges liv har Grenaa-premiere på fredag

Instruktøren bag Oscar-vinderen »Chicago«, Rob Marshall, har filmatiseret Artur Golden’s bestseller om en japanske pige, som i 1930’erne oplæres i geisha-værtindernes ædle kunst: At konverserer, at danse og at spille musik. Men aldrig at være elskerinde eller at elske...!


Filmen hedder »Mit Liv Som Geisha«, og der er tale om en episk fortælling med alle de følelser, al den dramatik og alle de konflikter, som et stort biografpublikum ser frem til. Filmen er produceret af selveste Steven Spielberg, og den har Grenaa-premiere i Kino på fredag den 3. februar. Der er også tale om en Biografklub Danmark-film.
Instruktøren Rob Marshall debuterede i 2003 med musicalen »Chicago«.
Ikke så lidt af en succes, må man sige. Filmen fik seks ud af 13 mulige Oscars, bl.a. den for Bedste Film. Det var såmænd også Marshall, som havde instrueret teaterudgaven af »Chicago« på Broadway, hvor han efterfølgende var med til at opføre både »Cats« og »Cabaret«. Hans tidlige arbejde som koreograf har givetvis hjulpet ham til at få sine - i øvrigt hovedsageligt kinesiske - geisha’er til at agere efter forskrifterne og traditionerne.
Filmen er stjernebesat af en lang række populære skuespillere fra Østen - nogle af dem har haft international succes i de efterhånden (og heldigvis for det) flere og flere film, der kommer fra Japan, Kina og Hong Kong til os europæere. Filmen havde Danmarkspremiere den 13. januar, og har høstet flotte anmeldelser i den forbindelse.
Storfilmen »Mit Liv Som Geisha« har Grenaa-premiere på fredag den 3. februar. Det foregår naturligvis i Grenaa Kino.
Sparekassen Djursland har
uddelt navneskifte-præmier
Søndag den 15. januar havde Sparekassen Djursland åbent fra kl. 7.00 til 10.00 for at udlevere rundstykker. I ugen op til var over 19.000 bagerposer blevet husstandsomdelt på Djursland. Ved at troppe op i en af sparekassens afdelinger med en bagerpose, fik man posen fyldt med friskbagte rundstykker. Rundstykke-uddelingen markerede navneskiftet fra Vivild og Omegns Sparekasse til Sparekassen Djursland - og var en overvældende succes. I alle afdelinger nåede man at løbe tør for rundstykker, og måtte således have den lokale bager til at komme med ekstra leveringer. Da klokken var 10.00 var det samlede antal udleverede rundstykker over 7.500, og samtidigt havde det været nødvendigt at ty til gavebeviser til over 200 fremmødte, som i den efterfølgende weekend kunne hente morgenbrød ved de lokale bagerforretninger.
Udover rundstykke-uddelingen var der lavet en konkurrence, hvor førstepræmien var et rejsegavekort til Århus Charter på kr. 5.000, andenpræmien et rejsegavekort til Århus Charter på kr. 2.500. Derudover var der 5 gavechecks på kr. 500.
Alle vindere har fået direkte besked, og navnene på alle vindere kan ses på http://www.sparekassendjursland.dk .

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam