Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kino i Grenaa har Danmarkspremiere på »Tempelriddernes Skat« på fredag

Der er både lidt »Da Vinci« og lidt af de berømte børnebøger om »De Fem...« (selv om de her kun er fire) i instruktøren Kasper (Min Søsters Børn i Ægypten) Barfoeds nye eventyrlige spændingsfilm for hele familien: »Tempelriddernes Skat«. Filmen har DK-premiere på fredag den 3. februar i blandt andet Grenaa Kino.


Fire børn udfordrer i sommersolen et hemmeligt broderskab, der den dag i dag beskytter en gammel skat på Bornholm. Da Tempelridderne byggede rundkirkerne var det nemlig ikke kun for at beskytte og betjene øen og dens beboere...
Den vilde og farlige skattejagt udføres af fire frygtløse børn, der er tæt forfulgt af mørkemænd og skurke.
Peter Gantzler, Kurt Ravn, Ulf Piilgaard, Julie Grundtvig Wester, Nicklas Svale Andersen, Christian Heldbo Wienberg og Frederikke Thomassen er med på en spændende og farlig ferie.
Instruktøren Kasper Barfoed har baseret sin film på en omfattende konkret, historisk forskning af specielt de bornholmske rundkirker. Det er ideerne om, at rundkirkerne blev bygget af Tempelriddere i 1100-tallet og blev placeret i et mønster, der udgjorde et geometrisk skattekort, som har optaget Kasper Barfoed og hans research-team - og specielt manuskriptforfatteren Phillip LaZebnik.
I filmens prolog er vi i 1307 og følger et drabeligt opgør mellem en gruppe riddere.
Så skiftes der til vor tid. Til den 13-årige Katrine (Julie Grundtvig Wester), der sammen med sin far, Christian (Peter Gantzler), som så mange gange før skal på sommerferie i faderens lystbåd.
De sætter kurs mod Østersøens perle, Bornholm, hvor et hyggeligt sommerhus venter på dem.
Det gør Katrines jævnaldrende venner Mathias (Nicklas Svale Andersen) fra København samt Nis (Christian Heldbo Wienberg) og hans 8-årige lillesøster Fie (Frederikke Thomassen), som er fast bosiddende på øen, også. De er alle på cykel-klar standby i sommerferie-varmen. Det bliver en sommer, som de med garanti aldrig glemmer...!
Grenaa Kino er blandt premierebiograferne, idet der på fredag den 3. februar er DK-premiere på den nye danske familiefilm »Tempelriddernes Skat«. Foto: Rolf Konow

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam