Roendeportalen.dk

Et sparekrav på 12 millioner kroner er barberet ned til »sølle«
1 mio. kroner – som dog ikke må ramme børnene og de ældre
Grenaa Byråd skulle på sit første møde i det nye år tage stilling til en anmodning fra regeringen om at genåbne Grenaa Kommunes budget for 2006 med henblik på at finde besparelser på budgettet, der ellers blev vedtaget helt tilbage i oktober måned sidste år.

Det foregik altsammen på Grenaa Rådhus tirsdag i sidste uge.
Finansminister Thor Petersen (V) har været efter kommunerne, fordi de under ét ikke har overholdt aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen omkring væksten i service-niveauet. Han har således bedt kommunerne om at åbne budgetterne påny, så man kan komme ned på de aftalte 2,75% i servicevækst. I Grenaa Kommune redder man »miséren« ved at flytte lidt rundt på nogle millioner fra én konto til en anden, så drifts-millioner i stedet bliver til anlægs-millioner. Dermed er man røget fra et sparekrav på henved 12 millioner kroner helt ned på »sølle« 1 mio. kroner. Der var dog på byrådsmødet meget delte meninger om, hvorvidt det var rimeligt eller ej, at kommunerne er blevet tvunget til at genåbne budgetterne.
Løsningen på problemet med det ekstraordinære sparekrav går ud på, at kommunens udgifter ved sammenlægningen af kommunerne er blevet flyttet fra drift til anlæg, så disse udgifter ikke belaster aftalen med regeringen. Der er jo i vid udstrækning også tale om engangsudgifter, så helt hen i vejret er overflytningen af millioner fra drift til anlæg ikke. Desuden vil man spare en lille halv million kroner ved en omlægning af gadebelysningen til et særskilt aktieselskab. Det vil nemlig give refusion af nogle statsafgifter. Den kreative tænkning på rådhuset har således over flere omgange medført, at sparekravet er arbejdet ned fra omkring 12 mio. kroner til en enkelt million kroner. Byrådet godkendte samtidig, at direktionen skal finde den sidste million. Et flertal bestående af Socialdemokratiet og SF besluttede samtidig, at denne besparelse på 2006-budgettet ikke må gå ud over børne- eller ældreområdet. Venstre og Dansk Folkeparti fandt denne tilføjelse unødvendig, men stemte dog ikke direkte imod.
– Det er svært at finde noget positivt at sige om det her regerings-indgreb. Det skulle da lige være, at vi har fundet en god løsning på problemet. Jeg ville være meget, meget ked af hvis borgerne på grund af det her blev snydt for flere mio. kroner i form af serviceforringelser, sagde socialdemokraten Erik Hoberg, og fortsatte:
– Vi er klar til at gå med på en besparelse på budgettet på 1 mio. kroner, som direktionen finder, men med den tilføjelse, at det ikke må betyde serviceforringelser på hverken børne- eller ældreområdet. Det signal kan direktionen ligeså godt få med nu, så den ikke kommer tilbage med forslag, som vi så vil stemme ned, sagde Erik Hoberg.
SF’eren Tom Mortensen var enig med Erik Hoberg i hans betragtninger.
– Der er jo ikke tale om ødselhed fra vores side. Vi har jo bare villet fastholde det allerede eksisterende serviceniveau. Vi har jo ikke udvidet, og set i det lys er det jo dybt urimeligt at blive præsenteret for et sparekrav fra regeringens side. Men vi er nødt til at gøre noget, for ellers risikerer vi et ordentligt øksehug fra regeringens side, sagde Tom Mortensen, der bestemt ikke er på julekort med Thor Petersen.
– Jeg stoler ikke på ham. Manden er fuldstændig umulig at styre, sagde SF’eren.
Venstres Svend Brandstrup Hansen udlagde teksten således, at der var indgået en aftale mellem regeringen og KL, som kommunerne har vist sig ude af stand til at overholde, og at Grenaa Kommunes andel i at få væksten i serviceniveauet ned på de aftalte 2,75% er på henved 9 mio. kroner.
– Længere er den historie såmænd ikke. Men det overrasker mig lidt - Socialdemokratiets forslag om at friholde børneområdet og ældreområdet. Så er der vel ikke meget mere end asfalt tilbage, og der har vi jo en aftale om at holde igen med besparelser på det område, fordi vi har været efter det så mange gange før. Det er måske ikke det rigtige at gøre. Jeg synes det er en overvejelse værd, sagde Svend Brandstrup.
Leif Lahn Jensen (S):
– Jeg er for min del mere overrasket over, at I borgerlige politikere ude i kommunerne ikke har gjort noget som helst for at presse regeringen til IKKE at vride armen rundt på det kommunale selvstyre med urimelige sparekrav. Der hænger jo den skjulte dagsorden bag det hele, at den offentlige service til borgerne skal bringes ned på et absolut minimum. Hvordan gør regeringen det? Jo, den forbyder os at sætte skatterne op, samtidig med, at den beskærer vores økonomi. Resultatet vil uvilkårligt blive serviceforringelser. Jeg har været helt klar til at afvise at genåbne budgettet, men med den fundne løsning synes jeg, at sagen lander fornuftigt. Men det ændrer ikke ved, at vi er udsat for et usmageligt og urimeligt angreb på det kommunale selvstyre fra regeringens side. Og det på et tidspunkt med et stort milliardoverskud på statens finanser. Hvis vi havde en lidt smartere regering end vi har, så ville den bruge nogle af de penge på at sikre de nye kommuner en god start på tilværelsen - i stedet gør man det modsatte. Vi har det serviceniveau, vi vil være bekendt overfor borgerne, og jeg bliver harm over, at vi har en regering, der åbenbart gør alt hvad den kan for at sabotere den kommunale service til borgerne, sagde Leif Lahn Jensen.
Venstres Knud Kildal mente ikke, at regeringen gjorde noget forkert i at holde sin aftalepartner fast på en indgået aftale.
– Det er bestemt en rimelig reaktion fra regeringens side. Hvis jeg skal tage afstand fra noget, så må det være kollegerne i de byråd, der i endnu højere grad end Grenaa Kommune har siddet aftalen overhørig. En kollektiv afstraffelse af alle kommunerne under ét er i denne sammenhæng ikke en optimal løsning, men man kunne håbe på, at de færre kommuner, som den nye kommunestruktur giver os, vil være ensbetydende med muligheden for at indføre en mere individuel afstraffelse fremover. Og når S kritiserer skattestoppet, så skal vi lige huske at tilføje, at det har været ensbetydende med et langt større rådighedsbeløb hos borgerne end for blot 4-5 år siden. Det er vi nogle stykker der synes er en god ting, sagde Knud Kildal.
Borgmester Gert Schou mente også, at man skulle nøjes med at straffe de mest uartige fremfor en kollektiv afstraffelse af alle kommuner under ét.
– Vores overskridelse er marginal i forhold til samlede budget. Der er nogle rige omegnskommuner, der virkelig har været storslemme, og det skal vi så være med til at betale til. Det er ikke rimeligt, men sådan er det desværre. Men jeg synes vi er landet på en fornuftig løsning, og jeg er sikker på, at vi finder den sidste million også - uden at det gør alt for ondt, sluttede han debatten.

Kilde: grenå bladet

charlotte