Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Energikandidater splittet om aktier eller andel

I sidste uge modtog 130.000 østjyder de stemmesedler, der skal afgøre, hvem der skal stå i spidsen for deres energiselskab, NRGi.
Et af de helt centrale spørgsmål i valgkampen er om NRGi fortsat skal være et aktie- eller et andelsselskab.


Spørgsmålet har fyldt meget i avisernes debatspalter og meningerne er delte. Faktisk er kandidaterne nærmest splittet i to lejre. Det afslører en ny rundspørge blandt de 190 kandidater.
I de kommende tre uger skal østjyderne stemme om, hvem der skal sidde i repræsentantskabet for NRGi. Repræsentantskabet er selskabets øverste ledelse og vælger blandt andet bestyrelsen. Spørgsmålet om fremtiden for NRGi har indtil nu fyldt meget i i valgkampen til repræsentantskabet. Valgets hovedtema er om NRGi fortsat skal være et andelsselskab, eller skal man gå over til at være et aktieselskab. Og spørgsmålet om aktie eller andel splitter de 190 kandidater i næsten to lige store lejre. Det viser en ny rundspørge, som NRGi har fået foretaget blandt kandidaterne. Af de 144 kandidater, der svarede på spørgsmålet ønsker 64, at NRGi skal forblive et andelsselskab, mens 57 mener, at aktieformen er vejen frem for NRGi. 23 kandidater var i tvivl.

Tvivl om indflydelse
Mange modstandere mod aktieformen hæfter sig ved om forbrugerne stadig vil få lige så meget indflydelse som nu, hvis deres andelsbevis bliver vekslet til en aktie.
– Historien har vist, at aktionærers og forbrugernes interesser sjældent er sammenfaldende, så jeg vil modarbejde, at NRGi omdannes til et aktieselskab, siger Ole Keistrup, der stiller op på Mols.
– NRGi skal helt klart forblive et andelsselskab, tilføjer Jørgen Stauskjær, der stiller op i Grenaa-distriktet.
Mens modstanderne af aktieformen frygter manglende indflydelse, så mener fortalerne for aktier, at et aktieselskab er nødvendigt for, at NRGi vil kunne overleve en stigende konkurrence.
– NRGi skal helt klart laves til et A/S, da det ville give meget mere dynamik i virksomheden, og desuden er lovgivningen meget mere klar omkring aktieselskaber, siger kandidat Ove Lund, Grenaa, der bakkes op af Arne Back Anthonsen, der dog kun nødtvunget ønsker et aktieselskab.
– Hvis jeg skulle vælge med hjertet vil jeg helt klart sige andel, men ud fra et rent økonomisk synspunkt, må det blive en stemme på A/S, siger han.
I forbindelse med valget har NRGi udsendt en valgavis, hvor hver kandidat får lejlighed til at præsentere sig selv overfor østjyderne. I sidste uge modtog samtlige 130.000 andelshavere så en stemmeseddel, der skal sendes pr. brev og være NRGi i hænde senest den 15. februar 2006.
Læs mere om valget og kandidaterne på www.nrgi-valg.dk

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam