Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Arrangement for to-sprogede forældre og unge på 10. Klasse-Center Djursland

Skolevejlederne for de unge ude på skolerne kan ind i mellem se, at forældre til 2-sprogede unge ofte mangler viden om det danske uddannelsessystem. De unge er på skolen i kontakt med skolevejledere og uddannelsessystemerne, men forældrene har ikke den samme mulighed. Det forsøger 10. Klasse-Center Djursland i Grenaa at råde bod på torsdag aften i denne uge.

Selv om de forsøger at følge med gennem forældresamtaler og aktiviteter på skoler/uddannelser, er det tydeligt, at der er behov for en mere direkte og målrettet indsats, siger skolevejleder på 10. Klasse-Center Djursland, John Eliasen, og fortsætter:
– På den baggrund har UU Djursland og 10. Klasse-Center Djursland taget et spændende initiativ omkring denne problemstilling, og vi har store forventninger til arrangementet, der afvikles torsdag den 9. februar 2006 om aftenen på 10. Klasse Center Djursland. Der er informeret om arrangementet på skolerne i flere kommuner, og det skal understreges, at det er et åbent arrangement for alle interesserede, siger John Eliasen.
Arrangementets indhold er selvfølgelig en præsentation af det danske uddannelsessystem. Denne opgave klares af netop John Eliasen fra 10. Klasse-Center Djursland.
Resten af aftenen er udformet på den måde, at en række 2-sprogede unge, som er i gang med en uddannelse, fortæller om deres forløb og erfaringer.
– Denne form giver mulighed for at sætte fokus på at tage en uddannelse med en fremmed baggrund. Vi har meget bevidst valgt at lade de unge komme på banen ud fra en formodning om, at det vil have en større effekt end en traditionel form, siger John Eliasen.
I valget af de unge medvirkende er der lagt vægt på, at alle uddannelser skal præsenteres. Det betyder, at både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelse bliver præsenteret. For en del af de unge vil det være nødvendigt at hente faglighed ud over folkeskolen, og her har VUC og produktionsskolerne en central placering. Derfor vil de også blive belyst.
– Samtidig har vi tilstræbt en spredning, så de unge kommer fra mange forskellige kulturer og har en forskellig baggrund og tilgang til deres ophold i Danmark. De medvirkende unge spreder sig fra Indonesien og Sri Lanka over mellemøsten og til Balkan. Det er også meget forskelligt, hvor lang tid, de har været i Danmark, så der vil komme mange forskellige former for erfaringer på banen, siger John Eliasen.
Arrangementet vil have form som et dialogmøde, og det er tanken, at såvel de unge som forældrene deltager. Det kan klare eventuelle sprogproblemer, men det væsentligste er, at det giver mulighed for at få en fælles viden, som vil være vigtig i beslutningerne om fremtiden for de unge.
Arrangement er et nyt initiativ omkring vejledning og integration og både på UU Djursland og 10. Klasse-Center Djursland ser man frem til det med stor spænding. Man håber selvfølgelig på stor deltagelse af både elever og forældre og andre med interesse for dette område.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam