Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ã…strup IF har uddelt leder-pokaler

Åstrup Idrætsforening har uddelt årets leder-pokaler. Det skete i forbindelse med foreningens årlige generalforsamling, der blev afholdt den 1. februar. Det foregik naturligvis i Åstrup Fritidscenter.
Året 2005 var et jubilæumsår for Åstrup Idrætsforening. Den 9. oktober var det således 40 år siden, at Åstrup Idrætsforening blev stiftet.


I den anledning blev afdelingerne opfordret til i løbet af året at afholde diverse jubilæums-arrangementer, hvilket gymnastik- og petanqueafdelingen benyttede sig af.
I forbindelse med selve jubilæet blev der afholdt en officiel reception, hvor der mødte rigtig mange mennesker op fra kommunen, GSI, naboklubber og forretningsforbindelser. Til receptionen modtog klubben mange flotte gaver, og klubben fik ros i de afholdte taler.
Under receptionen blev der uddelt hæder til 4 personer, som alle blev udnævnt til æresmedlemmer.
Disse personer var Jørgen Allermand, Ole Rasmussen, Bodil Nielsen og Jørgen Josefsen. Alle disse personer har været frivillige ulønnede ledere i Åstrup Idrætsforening i over 25 år.
I forbindelse med jubilæet blev der også afholdt en jubilæumsfest, hvor der var stor opbakning fra de fleste af afdelingerne, og der var i samme weekend arrangeret flere håndbold og fodboldkampe med deltagelse af tidligere medlemmer. I forbindelse med jubilæumsfesten blev de medlemmer, der har været medlem uafbrudt i 40 år, hædret. Det drejer sig om Erling Kildahl, Knud Kildal og Jørgen Josefsen. Derudover var der udstilling af scrapbøger og billeder fra alle 40 år.
– Til at planlægge disse jubilæumsarrangementer var der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 8- 10 personer, som gennem flere måneder lavede et kæmpearbejde for at få lavet nogle vellykkede arrangementer. Jeg vil gerne give disse personer en stor tak for hjælpen, og specielt stor tak til Tonny Udsen, som formåede at finde frem til over 600 adresser på tidligere medlemmer, sagde formanden Jørgen Josefsen i sin beretning.
Han kunne endvidere fortælle generalforsamlingen, at Åstrup IF har en rigtig god økonomi.
– Dette skyldes blandt andet, at afdelingerne er blevet bedre til at styre deres økonomi, men især skyldes det afholdelsen af vores årlige loppemarked. I 2005 fik vi det største loppemarkedsoverskud nogen sinde - i alt 134.000 kr. Dette er rigtig flot, og det kan vi især takke de flittige personer i loppemarkedsudvalget for, som flere gange om ugen året rundt samler effekter ind. Det er hårdt arbejde og nogle gange surt arbejde, og vi skylder disse personer stor tak for, at de år efter år, er med til at give foreningen en god økonomi, sagde Jørgen Josefsen, der i daglig tale ikke hedder andet end »Jøsse«.

Om samarbejdet
med Hammelev IF

– Vores samarbejde med Hammelev Idrætsforening omkring de 3 holdfællesskaber fungerer godt, og der har i det forløbne år været afholdt 3 fællesmøder med Hammelev, hvor vi har forsøgt at koordinere tingene. Det har været gode møder, og Åstrup I.F.’s bestyrelse synes, at man har en rigtig god dialog med Hammelev. Det er vigtigt, at vi i Åstrup har forståelse for, at der til stadighed er aktiviteter på banerne og i klubhuset i Hammelev, sagde Jøsse, der på den front også kunne fortælle, at de fælles retningslinier omkring fællesskaberne lige er blevet reviderede - bl.a. med hensyn til, hvordan man overholder reglerne for indberetning i forbindelse med eventuelle pædofili-sager.

Center-udvidelse
er på trapperne

I Åstrup Fritidscenter har man gennem flere år barslet med at udvide centeret. Det er ikke gået så hurtigt, som man i foreningerne kunne ønske, men nu er der begyndt at komme skred i det.
– Den gamle Grenaa Kommune har afsat penge til udvidelsen i 2007, men beløbet skal godkendes af den nye Norddjurs Kommune inden vi kan føle os helt sikre, sagde Jøsse.
Til at koordinere arbejdet med udvidelsen har Åstrup Fritidscenter nedsat en midlertidig arbejdsgruppe bestående af Tommy Glindvad, Henny Pedersen og Jørgen Josefsen. Gruppen er i gang med at undersøge hvilke tilskudsmuligheder der findes, og der har bl. a. for nylig været møde med RGI i så henseende. Derudover arbejdes der med planer om at få flere brugere til centeret i dagtimerne. Blandt andet ved at lave et motions/fitness-center, som også kan bruges i dagtimerne - bl. a. af pensionister, og folk der skal genoptrænes.
– I løbet af foråret 2006 er der planer om at lave en husstandsindsamling i hele vores område, og fonden håber, at der er rigtig mange, der vil give et nap med - både til at samle ind, men også med at give et tilskud til byggeriet, sagde Jøsse i sin beretning.
– I forbindelse med etablering af den nye storkommune er der håb om, at man fra politisk side vil lave ordninger, således at alle foreninger bliver behandlet ens. Dette har Grenaa Kommune jo aldrig formået. Jeg tror dog ikke, at det vil give os ret meget mere i tilskud. Dog håber jeg, at det kan være med til, at der fremover kan blive råd til at få fast personale her i Åstrup Fritidscenter, sagde Jøsse, der afsluttede sin beretning med at sige tak til alle trænere, ledere og hjælpere, der det seneste år har hjulpet til i Åstrup Idrætsforening.
– – Det er utroligt, at vi kan blive ved med at finde så mange, der vil hjælpe til. Selvfølgelig er der altid behov for flere, men i stedet for, at vi går og klager over, at der mangler flere til at hjælpe, bør vi i stedet for glæde os over alle dem, der hjælper. På den måde får vi bygget en positiv stemning op, som måske kan være med til at motivere andre til at hjælpe. Så kære venner, lad 2006 blive det år, hvor vi fokuserer på alt det positive. Så er jeg sikker på, at det bliver endnu sjovere at være en del af Åstrup Idrætsforening, sluttede Jøsse.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam