Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Gud nr. 2« er vært for Grenaa Produktionsskole i Afrika!

Grenaa Produktionsskoles Afrika-værksted er endnu engang på udviklingsarbejde i Tanzania i Østafrika. En 17-mand stor gruppe fra skolen og dens netværk drog af sted den 12. februar - ned til Gud nr. 2’s boplads for at støtte ibrugtagningen af de 13 ton renoveret udstyr, som skolen
afsendte i november måned.

Af produktionsskole-forstander Heidi Grøndal


Hovedprojektet er en effektivisering af dyrkningen på stedets 45 tdr. land agerjord. Siden august måned har Afrika-værkstedets elever istandsat en Ford 3000 traktor med diverse redskaber og en solid JF-anhænger.
I den kommende tid vil Grenaa Bladets læsere kunne følge de unges praktikforløb på den traditionelle afrikanske boplads, som siden 1998 er blevet ledet af Gud nr. 2’s efterfølger, Mzee Makongote.
»Gud nr. 2« er en sukuma-helbreder. Han er ganske vist tatoveret i en cirkel omkring det venstre øje med bagalu-selskabets traditionelle medicin, men Nyumbani Shilindes medicin-kraft hidrører fra helt andre overjordiske ressourser end de fleste andre sukuma-healere, hvilket har gjort ham til en højst usædvanlig healer, selv i Sukumaland.
Han respekterer højt de nedarvede, traditionelle healer-metoder fra de sagnomspundne sukuma-forfædre, men fralægger sig dernæst videre sammenligning med deres »hemmelige selskabers« helbredelsesmetoder.
Mzee Nyumbani lærte sin medicin-healing af sin bedstemor, Milembe, som boede i det hinsidige »Sinyang’iwelya«, der betyder jord-klippe-sø, der igen henviser til Viktoria-søen. Der rejste han ud til mindst een gang hvert år.
Ved søen »spredtes vandet« for ham, så han kunne gå videre på søbunden frem til en bestemt kæmpe-klippe, under hvilken han endelig bliver modtaget af en stor mængde forfædre og bedstemor Milembe. Han har undertiden redet på ryggen af et krokodilleagtigt dyr det sidste stykke vej, fortælles det.

Bopladsen Ntulya
I vore dage tæller Ntulya-bopladsen over 50 huse, og er en hel lille landsby med mange særprægede områder adskilte fra hinanden med tætklippede euphorbia-hække (mælketræ). Igennem landsbyen leder en bugtet eukalyptus-allé frem til gæstehusene, til helbredelses-kvarteret og til beboelseshusene og til ceremoni-pladsen med bedstemor Milembes helliggjorte hus, og til den hellige vand-dam og den lille bitte urskov, hvor hundredevis af fugle holder sangkomsammen. I den lavestliggende del af landsbyen har overskuddet fra julemarkedet i Glesborg Forsamlingshus i 1996 hjulpet med etablering af en »moderne« overdækket brønd med håndpumpe. Senere i år 2001 støttede Grenaa Kommunes »Værkstedet« etableringen af et risafskallings- og majsmølleanlæg.

Frivillige ildsjæle
Mange af Ntulya’s beboere er medicinmands-lærlinge, og mange er tidligere patienter, der er blevet helbredte for livstruende sygdomme, ja endda genopvækkede »døde«, som af taknemmelighed har viet deres liv til selv at blive healere og hjælpere i Nyumbani Shilindes Ntulya-samfund. Det er almindeligt i Afrika, at folk som er blevet helbredte for alvorlige lidelser, bliver hjælpere hos deres medicinmand eller -kvinde.
Antallet af lærlinge og forhenværende patienter omkring en healer indikerer for omverdenen, hvilken kraft og evner til succes den pågældende helbreder besidder.
Nyumbani Shilinde, som af mange bliver kaldt Gud nr. 2, foretog selv ofringer med kogødning, olie og medicin ved »forfædre-husene«, men til hans helbredende virksomhed satte han sin lid til forbindelsen med bedstemor Milembe og sine lærere i jord-klippe-søen »Sinyang’iwelya«.
Læs mere om dagligdagen i Ntulya når de unge fra Grenaa flytter ind...
»Gud nr. 2« er en vigtig skikkelse i det miljø, som produktionsskoleeleverne fra Grenaa besøger lige nu.
Musik spiller en stor rolle for den tanzanianske stamme, som Grenaa Produktionsskole besøger lige nu.
Grenaa Produktionsskoles Afrika-værksted er påny draget afsted til det østlige Afrika. Læs om deres oplevelser her i Grenaa Bladet.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam