Djurslands Erhvervsråd retter
op på demokratisk underskud
Af Grethe Mikkelsen og Annette Bonde
Fra næste år skal Djurslands Erhvervsråd (DER) have egen generalforsamling med direkte valg. Ændringen er en konsekvens af kommunalreformen og et ønske om at ændre på praksis, så det bliver muligt at gøre sin stemme gældende uden først at skulle omkring de lokale erhvervsråd.
Det kom frem sidste torsdag på DER's årsmøde på AMU-Center Djursland, hvor formand Finn Brødløs, adm. direktør i SCA Packaging Grenaa, og direktør Finn Pedersen gjorde rede for nogle af de udfordringer, rådet står overfor i det kommende år. Hvordan valget til DER's bestyrelse fremover skal foregå, er endnu ikke afklaret i alle detaljer.
– Der er flere hensyn, der spiller ind, blandt andet hvordan vi sikrer, at alle områder af Djursland bliver repræsenteret, om der for eksempel skal være geografiske valggrupper, og om det skal være muligt for de lokale virksomhedsnetværk at pege på bestemte kandidater, siger Finn Pedersen.
Med kommunalerformen forsvinder grundlaget for at opretholde de kommunebaserede lokale erhvervsråd, mener DER's bestyrelse.
– Men vi ser stadig en stor værdi i at bevare et lokalt netværk mellem virksomhederne indenfor et bestemt område. Et lokalt samlingspunkt, hvor man mødes og udveksler erfaring, diskutere faglige emner og ikke mindst tager initiativer til at fremme den lokale erhvervsudvikling, siger Finn Brødløs.
Lokale klubber
for erhverslivet
De lokale erhvervsråd skal derfor ændres til erhvervsklubber med stærke netværk mellem virksomhederne i de enkelte områder.
– Lokale erhvervsråd passer ikke ind i tankegangen om større kommuner. Derfor peger DER på en model, hvor der fortsat vil være et fælles erhvervsråd for begge kommuner på Djursland, og hvor de lokale erhvervsråd bliver til erhvervsklubber eller virksomhedsnetværk, forklarer Finn Pedersen.
De lokale erhvervsråd skal være selvstændige grupper, som fortsat kan trække på konsulentbistand og andre serviceydelser hos DER.
DUR i forandring
Også Djurslands Udviklingsråd (DUR) barsler med organisationsforandringer i kølvandet på kommnalreformen.
– Det er min opfattelse, at der i politiske kredse er enighed om, at de nye kommuner skal stå sammen om at styrke erhvervsudviklingen på Djursland og at det blandt andet sker ved at samle DUR's nuværende indsatsområder, der omfatter Destination Djursland, Djurslands Erhvervsråd, Grønt Netværk, Transportråde og Uddannelse og kompetanceudvikling, i en organisation med en fælles udviklingsdirektør i spidsen, udtaler Finn Brødløs.
– Det er en model, DER også har peget på. Vi tror, der er stor synergieffekt og en stor gevinst at hente ved at få en organisation, der arbejder med et skarpt fokus på at styrke erhvervsudviklingen uden at skele til, om vi taler om landbrug, turisme, eller håndværk og industri, fortsætter han.
Ã…rsskrift om
globalisering
En nyhed ved årsmødet var udgivelsen af et årsskrift. I årsskriftet sættes der fokus på globalisering og mulighederne for at få nye kunder, leverandører eller samarbejdspartnere over hele verden.
Årsskriftet har forord af Finn Brødløs, formand for Djurslands Erhvervsråd, Bendt Bendtsen, økonomi- og erhvervsminister, og Bent Hansen, formand for Regionsrådet. De to førstnævnte fremhæver hver især vigtigheden af at tænke nyt og anderledes og se mulighederne i globalisering i stedet for at fokusere på truslen. Bent Hansen lægger vægten på at finde løsninger på regionalt niveau, der kan styrke Djurslands udviklingsmuligheder. Inde i skriftet kan man læse historier fra virkelighedens Djursland og de virksomheder, der har bevæget sig ud i verden. Om Snedkervinduet i Grenaa, der åbnede en helt ny produktion af vinduer i litauen. Om LANACare i Vrinners, der producerer babysvøb og ammeindlæg og har mange tråde ud i verden, d.v.s. til Australien, Tyskland, England og Litauen. Om Danline i Vivild, der åbnede egen produktion af kar i Cape Town, Sydafrika.
I årsskriftet møder man endvidere Wernerfelt A/S i Grenaa, Østjydsk CAD-CAM i Allingåbro, KKP Interiør i Grenaa, Skytem i Pindstrup, Ebeltoft Kurcenter, VSB Stålmontage i Assentoft, Hans Sandgren Jakobsen, Grenaa, der leverer designløsninger af møbler til Kina, B Cool Consult i Ebeltoft, t'jmærket Eva & Claudi i Gravlev, ProjectNet i Grenaa og Brandstrup Consult i Grenaa. Hver af dem forklarer i korte vendinger hvad der har befordret deres succes, og hvilke forhindringer, de har mødt undervejs.
Kilde: grenå bladet
jimmi