I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunalbestyrelsen (sammenlægningsudvalget) pr. 1. april 2006 nedsætte et handicapråd.
Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen (sammenlægningsudvalget) i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.
Handicaprådet sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap.
Sammenlægningsudvalget har i møde den 8. februar 2006 besluttet at handicaprådet skal bestå af 14 medlemmer fordelt med 7 indstillet af handicaporganisationerne og 7 udpeget af sammenlægningsudvalget.
Sammenlægningsudvalget har endvidere besluttet, at sammensætningen af rådet skal være så bred som mulig, hvorfor de lokale handicaporganisationer uden for DSI bedes tilkendegive deres interesse for medlemskab af rådet.
Interesserede bedes tilkendegive deres interesse for medlemskab af rådet og fremsende indstilling af medlemmer inden den 27. februar 2006, idet sammenlægningsudvalget vil behandle sagen i møde den 8. marts 2006. Indstillingen bedes sendt til:
Norddjurs Kommune
Sammenlægningssekretariatet
Torvet 3
8500 Grenaa
Kilde: Skrevet på Norddjurs Kommunes hjemmeside d. 13. februar
SC