Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nye visioner og mål for ældreområdet

Grenaa Kommunes medarbejdere på ældre- og plejeområdet har indtil nu arbejdet efter visioner og mål, der blev regelsat i 1997. Der var heri bestemt at målene skulle redigeres i 2005.

Der har i 2005 været afholdt ældrekonference den 27. september og derfør møde i en koordineringsgruppe den 21. september, og efter aftaler her har der senest været møde i koordineringsgruppen den 8. december. Ældrerådet har afgivet sit høringssvar den 10. januar 2006 og Voksen og Fritidsudvalget har vedtaget de nye visioner og mål den 7. februar 2006.
I de forudgående møder har deltaget medlemmer af Voksen- og Fritidsudvalget, ældrerådsmedlemmer og medarbejdere fra ældreplejen.
Udviklingen på ældreområdet er præget af:
*Antallet af ældre er stigende, hvorfor efterspørgslen efter sundhedsydelser alt andet lige øges.
*Antallet af borgere med kronisk eller langvarig sygdom er fortsat stigende.
*Flere sygdomsbehandlinger kommer til at finde sted helt uden eller med kortere indlæggelser på sygehuse.
*Nye sundhedsopgaver kommer til i fremtiden.
*Der er indført kontraktstyring for alle områder i Grenaa Kommune.
*Byrådet har vedtaget overordnede værdier for Grenaa Kommune.
Som følge af de mange nye krav og møder er der nu udarbejdet et udkast til justeret vision og mål for ældreområdet med fokus på sundhedsfremme for at være på forkant med udviklingen på ældreområdet.
Der er tale om overordnede visioner og mål, som tager udgangspunkt i det foredrag som sundheds- og udviklingskonsulent Tommy J. Johnsen holdt på mødet den 21/9-05, hvor han gav sit bud på, hvordan perspektivet for sundhedsfremme kan indarbejdes i kommunens visioner og mål omkring de ældre borgere.
Grenaa Kommune vil sikre, at sundhedsperspektivet indarbejdes på alle niveauer i organisationen.

Ældrerådet anbefaler men kræver en
serviceinformation

I høringssvar til sagen har ældrerådet overfor Voksen- og Fritidsudvalget og Byrådet anbefalet det nye forslag, der kommer til at være retningslinier for politikere og medarbejdere de kommende år, ligesom det vil indgå i planer på ældreområdet i Norddjurs Kommune, hvorfor Sammenlægningsudvalget også orienteres.
Ældrerådet tilføjer i sit svar til kommunen, at man ønsker at der udarbejdes en egentlig serviceinformation, så de ældre og syge brugere kan blive informeret om hvilke serviceydelser kommunen stiller til rådighed. Dette ønske har udvalget efterkommet og efterfølgende anmodet forvaltningen om at udarbejde en serviceinformation.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam