Dette har medført at byggesagsbehandlingen i 2005 har omfattet ialt 505 byggesager. Det viser en ny statistik fra Byggesagsbehandlingen i kommunens Tekniske Afdeling.
Der er tale om en markant stigning i forhold til tidligere år, hvor der i år 2000 var 411 byggesager, 2001 – 439 sager, 2002 – 379, 2003 – 382, 2004 – 419 byggesager.
Mange nybyggerier
I 2005 har der været 182 sager om nybygninger, hvor der var ialt 42 nye beboelsesbygninger samt nye boligenheder. Der blev opført 17 driftsbygninger og 14 erhvervsbygninger. Ikke mindre end 87 sager handlede om nyopførte garager, carporte m.v. Der blev opført en institution og ialt 21 nye sommerhuse.
De gode lånemuligheder har også haft sin virkning på byggelysten i Grenaa Kommune, idet der var tale om ialt 217 sager med om- og tilbygninger. Der har været 24 sager vedr. Zonetilladelser, både for om- og tilbygninger, nybyggerier og tilbygninger.
Der har været 19 sager med anmodning om nedrivninger, og endelig 63 sager med øvrige forhold som spørgsmål om udstykninger, kloakforhold, legepladser, skilte og meget mere.
Krav om flere
byggegrunde
Kommunen kan ikke følge med efterspørgslen om køb af byggegrunde, hvad enten det drejer sig om byggegrund til parcelhuset eller til sommerhuset, Men der er lys forude fra 2006. Byrådet har eller vil snarest godkende sommerhusgrunde til salg ved Lyngvej, og byggegrunde i Fuglsang og i Trustrup. Endelig er der de store planer for bebyggelsen Å-Byen. Andelseboligerne i Ågade står færdige og snart beboede, og andelsboligforeningen Klosterparken tog i går mandag den 20. ds. sit første spadestik.
Kilde: grenå bladet
charlotte