Tak til
 






  
05/05 2023

Vinterbal med prisoverrækkelse

Traditionen tro flokkedes høj og lav i Nørre Djurs til det årlige Vinterbal på Stenvad Mosebrugscenter i lørdags. Musikalsk bød aftenen på både tradition og fornyelse, mens en anden af de faste indslag – overrækkelsen af den kommunale Fritids- og Kulturpris – blev til en længe fortjent hæder af en særdeles velkendt ildsjæl.


Djurslands-spillemændene
En herlig tre-retters menu, ”brasiliansk” musik fra Århus og de herlige lokale Djurslands Spillemændene med et par enkelte solister – samt spisemusik ved den lokale violinist Torben Harbo. Det var, hvad de 350 mennesker kunne glæde sig over denne aften.
Som sagt er det blevet et fast indslag, at én af de utallige lokale ildsjæle denne aften bliver hædret. Der er altid flere indstillinger at vælge imellem for Folkeoplysningsudvalget, når det besluttes, hvem borgmesteren skal overrække prisen til dette år. Sådan var det også i år, hvor man havde valgt en beskeden person, nemlig IT-ildsjælen Bjarke Nielsen.
Borgmester Jens Peter Jellesen sagde i sin hæderstale bl.a.:

”Den indsats, Bjarke Nielsen i tidens løb har gjort inden for ”IT-nørd”-kulturen, kan ikke overvurderes. Fra starten af halvfemserne har han været primus motor og igangsætter af "hjælp-til-selvhjælps-tanken" i forbindelse med løsning af folks computerproblemer. Uden nogen sinde at få en krone for det har det såkaldte Bøvl-værksted været tumleplads for alle mennesker uanset alder, og på den måde har dette elskelige menneske været til stor inspiration for både børn, unge og voksne "nørder". Hans viden på dette felt er nemlig ufattelig stor, så han har haft stor betydning for udviklingen af IT-kompetencerne i Nørre Djurs.
Når man dertil lægger, at Bjarke Nielsen også er mand for at tænke store tanker og få visioner, kan man ikke finde en mere værdig prismodtager, synes jeg. Da han omkring starten af årtusindskiftet begyndte at tale teleselskaberne midt imod, stod hverken politikere eller erhvervsliv ligefrem i kø for at høre på denne mærkelige mand, når han fablede løs om trådløst internet til Maren i Kæret.
Teleselskabernes manglende interesse for at udvikle bredbåndsløsninger til tyndt befolkede egne til en rimelig penge gav Bjarke idéen til det, der skulle udvikle sig til Djurslands Net.
Og for at gøre en lang historie meget kort lykkedes det virkelig med stor stædighed at gøre drømmen til virkelighed. Nu har hans idé nemlig fået så meget "vind i sejlene", at man er begyndt at tale om det fra Århus til Timbuktu:
Tænk, man kan flytte langt ud på landet til det smukke Norddjursland og være ikke bare på hurtigt, men endda lynhurtigt internet for et par hundrede kroner om måneden. Jo, Bjarke Nielsens indsats kommer til at få stor betydning for folks lyst til at slå sig ned her.”

Sådan gik det til, at Bjarke Nielsen endelig fik sin længe fortjente plads i rækken af behørigt hædrede ”nøglepersoner” i Nørre Djurs.

Kilde: Skrevet af Rex

res


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam