Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Idrætten samler sig i Norddjurs Kommune i et Norddjurs Idrætsråd

Den af idrætsforeningerne nedsatte styregruppe, for et samlet foreningssamvirke i Norddjurs Kommune, er nu ved at have afsluttet sit arbejde.

Styregruppen er, indtil den stiftende generalforsamling d. 22 marts 2006 i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, den der varetager idrættens interesser i forbindelse med den nye Norddjurs Kommune.
Styregruppen består af 8 personer, som er bredt repræsenteret med medlemmer fra alle de sammenlagte kommuner.
Styregruppen har arbejdet ud fra en stram tidsplan som bl. a. har indeholdt oplysningsarbejde, sammensætning af styregruppe, udfærdigelse af vedtægter, udfærdigelse af mål og handlingsplaner samt at være samarbejdspartner med den nye Norddjurs Kommune.
Klubberne er løbende blevet orienteret om forløbet af arbejdet, og vil i forbindelse med invitationen til den stiftende generalforsamling modtage forslag til vedtægter samt mål og handlingsplaner.
Målet er nået og styregruppen glæder sig nu til generalforsamlingen, som er afslutningen på gruppens arbejde.
Idrætsklubberne i Grenaa Kommune har tradition for at være samlet i et samvirke, og klubberne vil på Grenaa Samvirkende Idrætsklubbers repræsentantskabsmødet mandag d. 27. februar blive nøjere orienteret om Norddjurs Idrætsråd. GSI vil fortsætte sit virke i hele 2006 indtil Norddjurs Kommune er en realitet pr. den 1. januar 2007.
Klubberne i de øvrige kommuner vil også fortsætte deres tætte samarbejde med deres respektive kommuner i hele 2006.
– Norddjurs Idrætsråds opgaver i 2006 bliver mangeartede og meget spændende. Det er derfor nødvendigt, at så mange klubber som muligt møder op på den stiftende generalforsamling og gør deres indflydelse gældende, således at Norddjurs Idrætsråd får en bred repræsentation i den nye bestyrelse, siger Mogens Buhl Christensen fra GSI.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam