Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»München« – ny storfilm af Steven Spielberg i Kino

Da palæstinensiske terrorister i september 1972 bryder ind i den olympiske lejr i München, dræber to israelske atleter og tager ni andre som gidsler, bliver det en mediebegivenhed. Alverdens TV-stationer er allerede på plads og rapporterer time for time om udviklingen, der slutter med en forfejlet redningsaktion, hvorunder alle gidsler og de fleste terrorister dræbes.


Med gammeltestamentelig vrede beslutter Israel at slå igen og opretter en tophemmelig gruppe, der i strid med national og international lov skal opspore og likvidere 11 palæstinensiske ledere, der udpeges som ansvarlige for aktionen. »München« er historien om disse fem mænd, der udrustet med ubegrænsede midler og en fast overbevisning om at gøre det rette, tegner et blodigt spor gennem Europa og Mellemøsten. Det er også historien om, hvordan aktionerne påvirker dem og får dem til at stille spørgsmålstegn ved denne spiral af hævn over hævn.
Steven Spielberg dykker endnu engang ned i et af historiens afgørende øjeblikke, det øjeblik hvor terroren første gang rykkede ind i folks stuer på TV-skærmen. Eric Bana, Daniel Craig, Ciaran Hinds, Mathieu Kassovitz og Hanns Zischler spiller de fem mænd, der skal håndhæve Israels hævn, men som undervejs må stå ansigt til ansigt med det ene moralske dilemma efter det andet. »München« er en thriller om en anden, brutal agentverden, end den vi normalt ser på film, og samtidig en tankevækkende film om terrorens væsen.
»München« kan ses i Grenaa Kino fra og med på fredag den 9. marts.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam