Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Der arbejdes målrettet på at få flere svenske gæster til Djursland

En gruppe turistvirksomheder fra Nord- og Syddjursland, Århus/Tirstrup Lufthavn og Stena Line har gennem de seneste tre år deltaget i et turismenetværk igangsat af Niels Erik Iversen fra Jobrotation Djursland. Lederne fra virksomhederne mødes ca. fire gange årligt for at diskutere nye tiltag, som kan højne og øge turismen på Djursland.


Fredag den 3. marts havde denne gruppe taget initiativ til en workshop på Kattegatcentret i Grenaa. Emnet for dagen var bearbejdning af den svenske presse samt produktudvikling.
På mødet var inviteret Karin Buhl fra Østjyllands Turistudviklingsfond og Flemming Rasmussen fra Destination Djursland. Østjyllands Turistudviklingsfond har - i samarbejde med 5 områder i Østjylland samt Stena Line - indledt et samarbejde om PR-arbejde med et svensk marketing-bureau og dette samarbejde kunne netværket se muligheder i at bakke op om.
På mødet deltog ligeledes travel business manager Jette Sørensen fra Stena Line i Gøteborg. Hun gav inspiration til, hvad de svenske gæster søger i Danmark.
I Stena Lines svenske katalog er der allerede flere pakker med for Djursland - bl.a. en med Hotel Helnan Marina og Kattegatcentret. Stena Line er ligeledes i færd med at udvikle pakker med Djurs Sommerland, og der er drøftelser i gang med Hotel Ebeltoft Strand og Fregatten Jylland om samlede pakker. Stena Line har også et stort samarbejde med Olka Sportsrejser, som allerede har booket en del grupper på Sportellet i Grenaa - så mange, at der i perioder har været nødvendigt at også tage Hotel Helnan Marina i brug. Stena Line har også indgået aftaler om golfpakker sammen med Grenaa og Norddjurs Golfbaner. Der er derudover også samarbejde med Skandinavisk Dyrepark. Kort og godt, alle der har med et godt turisme-produkt at gøre, må meget gerne henvende sig til Stena Line i Grenaa.
I forbindelse med PR-aktiviteterne, er der allerede nu aftalt, at der udarbejdes en handlingsplan for aktiviteterne. De første initiativer er allerede iværksat og det er således aftalt, at Destination Djurslands aktivitetskalender leveres til Stena Line en gang ugentligt, som derefter sørger for at orientere om alt det spændende, der sker på Djursland via det lokale netværk. Det er derfor meget vigtigt, at alle med spændende aktiviteter, melder dem ind til Destination Djursland - eller selv sørger for at de indtastet, således at aktivitetskalenderen er så fyldestgørende som muligt.
Der var deltagere fra Fregatten Jylland, Skandinavisk Dyrepark, Kattegatcentret, Hotel Helnan Marina, Tirstrup Lufthavn, Gjerrild Kro, Destination Djursland, Grenaa Strand Camping, Østjyllands Turistudviklings, Stena Line, samt Niels Erik Iversen på mødet i Kattegatcentret i Grenaa fredag den 3. marts.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam