Grenaa Menighedsråd har den 6. marts 2006 modtaget brev fra Kirkeministeriet, som oplyser, at Kenneth Sørensen er ansat som kirkebogsførende præst i Grenaa sogn.
Kirkeministeriet ansætter Kenneth Sørensen på baggrund af indstilling fra Grenaa Menighedsråd i januar 2006. Kenneth Sørensen er 40 år, og nyuddannet cand. theol. fra Århus Universitet.
Kenneth Sørensen er oprindeligt uddannet som lærer, og har arbejdet som sådan i 6 år i København. Efter 2 år som lærer, påbegyndte han imidlertid studiet til præst.
Kenneths samlever Toni er sprog- og handelsuddannet. Sammen med datteren Alma på 11 måneder flytter de i nærmeste fremtid ind i præsteboligen på Myntevej 32 i Grenaa.
Der vil være indsættelse af Kenneth Sørensen i Grenaa Kirke i forbindelse med gudstjenesten søndag den 19. marts kl. 10.00. Herefter er han fungerende præst i sognet.
Kenneth Sørensen besætter den ledige stilling, som blev vakant, da sognepræsten i Grenaa igennem tre årtier, Arne Jakobsen, valgte at gå på pension sidste år. I mellemtiden har pastor emeritus Bent Lumholt været indsat som en midlertidig løsning.
Kilde: grenå bladet
charlotte