Grenaa-indsamlere hentede 27.500 kr. til den stille sult
Det hjælper at bekæmpe den stille sult i Indien, Asien og Afrika. Det mener alle 35 indsamlere i Grenaa Sogn i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling.
De trodsede sneen og kulden søndag den 5. marts, men blev varmet af solen, som skinnede fra en skyfri himmel.
Indsamlerne blev taget godt imod i de mange hjem, og mange havde pengene klar, når der blev ringet på. Det blev til i alt kr. 27.500, som vil gøre stor gavn hos de sultende folk.
– Beløbet er ikke helt så stort, som vi tidligere har indsamlet, men vi er godt tilfredse med resultatet, oplyser indsamlingsleder Aksel Mortensen.
Kilde: grenå bladet
charlotte