Katrine West fra Destination Djursland har før brugt Djurslands Netavis, når hun har et budskab til offentligheden. Således også i dag, hvor hun fortæller om, hvordan der stadigvæk er fuld fart på baggrundsgruppen for den årligt tilbagevendende Ebelfestival. Ligeledes er årets kort- og plakatmotiv på plads.
Ebelfestival 2006 – den tredje i rækken - er under forberedelse. Ã…rets første aktørmøde blev afholdt torsdag den 9. marts pÃ¥ Kvadrat, og her havde styregruppen fornøjelsen af at præsentere et nyt og smukt æblemotiv, som vil kunne ses pÃ¥ dette Ã¥rs postkort, aktivitetskalender, plakat og dækkeserviet. Kunstneren bag motivet er Hanne Tylén, som dermed indskriver sig i rækken af lokale kunstnere, der har lavet æblemotiver til festivalen. I 2004 var det grafikeren og designeren Finn Sködt og i 2005 glaskunstneren Finn Lynggaard.
På mødet havde de fremmødte aktører desuden lejlighed til at fremlægge deres planer for den kommende festival. Til styregruppens glæde tyder meget på, at Ebelfestival af mange foreninger, institutioner og andre aktører allerede betragtes som en årlig begivenhed, man kan regne med, og som fra begyndelsen indarbejdes i årets program. Samtidig er festivalen stadig i stand til at tiltrække nye aktører.
Der blev talt en del om visioner, mÃ¥l og retningslinjer for Ebelfestivalen, ikke mindst set i lyset af den kommende kommunesammenlægning. Der var enighed om, at festivalen ogsÃ¥ fremover skal have sit udgangspunkt i Ebeltoft, og at navnet og forbindelsen til æblerne og byens æblehistorie skal fastholdes – men at der samtidig skal gøres en indsats for at inddrage andre aktører i Syddjurs Kommune. Det kan naturligvis være æbleavlere, men det kan ogsÃ¥ meget vel være andre aktører, som har lyst til at bidrage med arrangementer, enten i Ebeltoft eller andre steder i kommunen. Her kan det netværk, som er under opbygning i forlængelse af kulturmødet pÃ¥ Fregatten i slutningen af februar, vise sig at være nyttigt.
Der har været en del udskiftning i styregruppen, som har måttet sige farvel til hele fem erfarne medlemmer, nemlig Herluf Ravn, Jonna Ravn, Hanne Sloth, Søren Valbak og Jakob Vedsted, der alle havde været med helt fra festivalens start. Til gengæld er Erling Rasmussen, der var hoveddrivkraft bag festivalens igangsættelse i 2004, vendt tilbage. Derudover har gruppen fået fire nye medlemmer, nemlig Peder Holmriis og Børge Nissen, begge fra Rotary, samt Nina Hobolth og Helen May Thuesen, der begge har gjort en stor indsats som frivillige hjælpere ved de tidligere festivaler. Walter Møller fra Rotary, producer Eva Madsen og kulturformidler Katrine West fortsætter i styregruppen.
Der er i øvrigt allerede planlagt et nyt møde med aktørerne. Det finder sted tirsdag den 23. maj, hvor styregruppen regner med at kunne præsentere første udgave af årets program.
Rotary, der tog det første initiativ til Ebelfestivalen, og som jo er stærkt repræsenteret i styregruppen, vil også i år levere masser af frivillig arbejdskraft i selve festivalugen. Det skal imidlertid ikke på nogen måde afholde andre fra at tage fat! Faktisk er der altid brug for flere frivillige, der har lyst til at give en hånd med i løbet af den hektiske festivaluge. Interesserede kan henvende sig til kulturformidler Katrine West på Destination Djursland, telefon 87 52 18 02.
Festivalen finder traditionen tro sted i efterÃ¥rsferien, det vil sige fra fredag den 13. oktober til lørdag den 21. oktober. Inspirationskilderne er stadig æbler samt Ebeltofts kultur og historie – og man kan endnu en gang glæde sig til masser af æbleoplevelser for alle fem sanser!
Indsendt til Djurslands Netavis d. 15. marts af kulturkoordinator Katrine West
Vi ses til Ebelfestival i Ebeltoft
www.ebelfestival.dk
Kilde: Kulturkoordinator Katrine West
sof