Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny sekretær for dansk herre-gårdsforskning

Dansk Center for Herregårdsforskning på Gl. Estrup ved Auning har pr. 16. februar 2006 ansat Pernille Roholt som ny sekretær. Pernille Roholt afløser Dorte Christensen, der - som ph.d.-stipendiat ved Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet - påbegynder forskningsprojektet »Retskultur på danske godser i 1700-tallet«.


Pernille Roholt
Pernille Roholt er cand. mag. i historie og Europastudier fra Aarhus Universitet, og har arbejdet som forlags- og webredaktør på en række forskellige projekter. Ansættelsen af Pernille Roholt falder således fint i tråd med den planlagte udvidelse af Centrets elektroniske aktiviteter; ud over en udvidelse af den eksisterende hjemmeside arbejder Dansk Center for Herregårdsforskning i øjeblikket på et pilotprojekt, der gerne skulle munde ud i etableringen af et digitalt opslagsværk om danske herregårde. Pernille Roholt har gennem mange år været fascineret af de danske herregårde og deres kulturhistoriske betydning, og det er således en stor glæde, at hun får mulighed for at arbejde aktivt med og for et område, der længe har haft hendes interesse.
Dansk Center for Herregårdsforskning har ligeledes styrket sin forskningsmæssige profil, idet der pr. 1. februar er nedsat en forskningsgruppe i samarbejde med Aarhus Universitet. Forskningsgruppen består ud over Centrets ph.d.-stipendiat Anne Grethe Sværke af cand.mag. i etnologi Signe Boeskov og Adam Schacke, der er ph.d. i historie.
De nye forskere ansættes i hhv. et treårigt ph.d.-stipendium med titlen »Herskab og den rette opførsel. En kulturhistorisk undersøgelse af kulturelle kendetegn og dagligliv blandt godsejerfamilier i Danmark, 1850-1900« og et toårigt post. doc.-stipendium om »Godsernes struktur, økonomi og drift 1849-1919«.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam