Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skoleturneringen for piger 2006 havde deltagelse af hele 63 hold

Der var igen stor deltagelse, da De Samarbejdende Pigeklubber (DSP) i Grenaa Kommune kaldte til skoleturnering i pigefodbold i Grenaa Idrætscenter. Det skete lørdag den 11. marts. Hele 63 hold stillede op, hvilket er 50% af alle de klasser, der havde mulighed for at stille op.

Tilskuerinteressen er også støt stigende, idet mange klassekammerater, forældre, bedsteforældre og søskende kiggede forbi.
– Vi anslår, at der har været cirka 1400 tilskuere dagen igennem. Mange forældre udtrykte stor tilfredshed med arrangementet, og især det, at pigerne får prøvet, at fodbold ikke kun er for drenge, siger Henrik Grøn fra DSP. Turneringen startede lørdag morgen kl. 9.00, og sluttede først kl. 20.00 - efter at man havde afviklet 110 kampe!
Årets Grenaa-mestre i skolefodbold for piger blev: 1.a. på Toubroskolen, 2.b. på Søndre Skole, 3.c. på Vestre Skole, 4.a. på Østre Skole, 5.a. 1 på Vestre Skole, 6.a. på Søndre Skole, 7.x. på Vestre Skole og 8.a. på Mølleskolen.
– Vi håber nu blot at se rigtig mange nye spillere i både Østdjurs 91 og Grenaa IF nu hvor græsset forhåbentligt snart bliver lidt grønnere. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke vore sponsorer: Active-Net-Sport, Johnsen Offset A/S, BP Electric A/S, Grenaa Tekniske Skole, ASF Dansk Folkehjælp. Østergades Guld & Sølv, Merko/Fuglevængets Super, PhotoCare Grenaa og Djurslands Bank. Vi vil gerne opfordre alle til at støtte vores sponsorer, for uden deres velvilje kunne stævnet simpelthen ikke lade sig gøre. Der skal også lyde en stor tak til de mange frivillige hjælpere, som hjælper os med stævneafviklingen, slutter Henrik Grøn.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam