Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Slangen var løs på Toubroskolen!

Der var måbende ansigter og nervøse trækninger blandt de 250 elever og deres lærere på Toubroskolen i Trustrup, da de blev præsenteret for en 5 meter lang og 50 kilo tung Tiger-Phyton slange.

Det skete i forbindelse med den netop afholdte »Toubro Kulturuge«.
Den afrikanske dansetrup Utamaduni underviste eleverne i danse fra Tanzania - herunder den traditionelle slangedans. Og alle fik mulighed for at røre ved den enorme slange og stryge den med skællene. Mange blev overrasket over, at den var knastør, glat og lidt kølig at røre ved.
Dansetruppen havde forsikret skolen om, at der ikke var nogen fare for eleverne - selvom slangen er kødædende. Normalt fodres slangen med en levende høne eller kanin, så der ville kun opstå fare, hvis slangen var meget sulten og en af eleverne duftede af enten høne eller kanin.
Toubro Kulturuge bød ud over afrikanske dans også på hip-hop, disco, mavedans, linedance og gammel dansk folkedans, så der var rig mulighed for at få rørt de danselystne lemmer.
Der blev også set på moderne dans i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, hvor de små så dansestykket »Pippi Langstrømpe« , mens de store så »Dirty Dancing«.
For de mere tænksomme typer bød kulturugen også på bl. a. skakturneringer og kunstnerisk udsmykning af skolen.
Der var måbende ansigter og nervøse trækninger blandt de 250 elever og deres lærere på Toubroskolen i Trustrup, da de blev præsenteret for en 5 meter lang og 50 kilo tung Tiger-Phyton slange. Det skete i forbindelse med den netop afholdte »Toubro Kulturuge«.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam