Tak til
 






  
05/05 2023

De er skrup-skøre de englændere

De har virkelig gang i sagerne derude hos Galleri Excentrisk i Vrinners. I dag fortæller de således om endnu en spændende udstilling:


England har altid ”avlet” og fremelsket store excentrikere, her er blot nogle få, som de er set med den tyske Stern Magazin-fotograf Andreas Grosses øjne.

"Som tysker var det en fantastisk opgave at få. Vi tyskere er ikke verdensmestre i humor, og vi har enormt svært ved at grine af os selv. Vi holder af orden. Havde disse excentrikere boet i Tyskland, da havde vi nok spærret dem inde. Men englænderne ryster blot på hovedet og griner lidt skævt. Disse excentrikere er alle harmløse, skønt jeg satte grænsen, da Sean vmpyr-jægeren inviterede mig med ned i en krypt. Han var ikke typen, jeg havde lyst til, at være alene med i et mørkt rum!"

(Andreas Grosse)

Skør professor John Ward
I den lille by Higham Ferrers udenfor Nottingham, bor John Ward, med sin kone og fire børn. Til dagligt arbejder han på en skofabrik, så han kan brødføde sin familie. Lokalt er John bedre kendt som den gale professor. Hans opfindelser er ”verdens- berømte”, hvem kender ikke hans kombinerede trappestige og cykel, eller hvad med yoyo-sikkerhedsnettet, der kan redde éns yoyo fra at ramme asfalten, skulle man tabe den.

Johns opfindelser er måske en kommentar til det moderne samfund og dets behov for kontrol. Han besidder bestem en stor mængde ironi.
Se også: http://uk.geocities.com/johnwardinventor

Vampyrjæger Sean Manchester
I over tyve år har Sean været professionel vampyrjæger og jagtet blodsugere på landets kirkegårde og slotte. Han påstår at have dræbt mindst én rigtig vampyr ved at slå en trækile igennem den. Sean siger: ”Da jeg kom hjem efter at have slået vampyren ihjel, var alle sandwichene i mit køleskab rådne!”

Hulemand John Slater
Han startede sin karriere i den engelske hærs ”Royal Marines”. Siden vandrede han fra sydspidsen af England til det nordligste Skotland i bare tæer og kun iført pyjamas for at samle penge ind til børn med kræft. Nu bor han i en hule på Skotlands kyst. Hulen oversvømmes ved tidevand, og da må John ofte gribe sin skrivemaskine og hurtigt søge ly længere inde i hulen. Her er et repo med hans seng og personlige ejendele, og indtil tidevandet vender, er han så fanget for en tid.

Lord Viscount Weymouth (The Marquess of Bath)
På et ægte renæssance-slot i Syd-England bor Lord Bath. Han har brugt de sidste tyve år på at male ”kunstværker” direkte på slottets vægge i over hundrede af værelserne. Hans malerier er udført i kraftige oliefarver blandet med savsmuld og forestiller hans idéer om livets mening. Spørger man, om det ikke har strejfet ham, at han måske har begået ubodelig skade på
en historisk bygning, da svarer han, at det er terapeutisk for ham at male, og at rigtig terapi ville have kostet meget mere end den skade, der måske er forvoldt.
Se også: http://www.lordbath.co.uk/

Robin Hood St.Clair
Der finde flere nulevende ”Robin Hooder” i England, en af dem er Robin St. Clair. Hans forældre døde under et tysk bombeangreb på Coventry under Anden Verdenskrig. Herefter voksede han, efter egne udsagn, op blandt skovarbejdere. I dag bor han i Kendall ved Lake Windermere. Nok stjæler han ikke fra de rige, men han bruger sine dage på at overbevise unge mennesker
om at følge Robin Hood-idealet.

Konge af Worzelland Jake the Rake (John Gray)
John startede et helt nyt liv, efter hans kone forlod ham for hans bedste ven. Herefter satte han en dødsannonce i avisen og lod sig begrave levende. Han brød ud af sin kiste og var genfødt som Jake the Rake, Professor Mangus, Konge af Worzelland. Hans hus på landet er omkranset af en voldgrav, som konstant fyldes med vand fra dusinvis af gamle toilet-cisterner installeret på hans tag. Jake ses ofte bede til får eller dirigere trafikken i den nærmeste by ­ Huddersfield - klædt ud som politimand!


Alle billederne kan ses på Galleri Excentrisk fra lørdag d. 8. april kl. 14 og
i alle påske-dagene fra 10-16


Andreas Grosse er i Danmark indtil den 8. april og kan kontaktes igennem
Galleri Excentrisk.
Indsendt til Djurslands Netavis d. 3. april fra Galleri Excentrisk i Vrinners

Kilde: Djurslands Netavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam