Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra Special Saloon til Formel 1 på en sæson!

Der er gang i Danmarks altomfavnende standardvognsklasse. Deltagerne melder sig til som sjældent set før, og nu er der yderligere ting at se frem til.
Vinderen af årets Special Saloon Car Challenge vinder ud over trofæet også en dag i Padborg Parks Dallara formel 1-racer. Dertil har klassen fået Fonden Ring Djursland som hovedsponsor.


Det er klassens nye hovedsponsor, Fonden Ring Djursland, der står bag den usædvanlige førstepræmie for vinderen af Challenge 2006. For en eftermiddag kommer han (eller hun?) til at prøve kræfter med Padborg Parks ultimative eventbil, en Dallara Formel 1 årgang 1991.
Gennem årene har de to parter - Special Saloon og Ring Djursland - altid haft et godt forhold til hinanden. Da klassen debuterede på dansk grund i 1974 var det således Ring Djursland, der lagde asfalt til. Senere, hvor andre baner ikke har haft den fornødne plads i løbsprogrammet, har banen atter været redningsplanke for SSC-kørerne. Samarbejdet har indtil nu kulmineret i Special Saloon-Festivalen ved sidste års maj-løb, som naturligvis gentages igen i år.
Med den nye Nordisk Racing Serie, som den danske Special Saloon er en del af, forventes der et endnu større felt end de over 40 kørere, der fandt frem til banen sidste år. Fra Norge er der foreløbig forlydender om lidt færre kørere end sidste år, hvorimod de svenske SSC-kørere forventes at mere end udfylde dette tab. Dertil kommer naturligvis at endnu flere danskere forventes til start og der arbejdes allerede nu på at få en tidligere SSC-danmarksmester tilbage i sin gamle superbil!
Ved samme lejlighed udlover Ring Djursland en præmie for en forbedring af Alex Buch-Larsens banerekord på 50,308 sekunder i sin Porsche 911 GT1-klon. Rekorden blev sat den 16. maj 1999 - samme år som Buch-Larsen vandt sin femte DM-titel i Special Saloon.
Fonden Ring Djurslands sponsorship vil blive synligt i form af en streamer på den nederste del af frontklappen, således at banens logo nu kan ses på alle Danmarks asfaltbaner.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam