Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Poul Halberg Powertrio spiller rock!

Poul Halberg Powertrio gæster fredag den 7. april kl. 20.00 Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Først i 80’erne var Poul Halberg den ene halvdel af duoen Halberg Larsen - et af de førende danske bands med bl. a. megahittet, »Magi i luften«.



I tiden efter Halberg Larsen havde Poul bl.a. travlt med at spille i studiet med Andrew Strong, Kaare Norge, Bamse, Souvenirs og Wikke/Rasmussen. Turnere med Lis Sørensen, Moonjam, Sebastian og Sanne Salomonsen. Være pladeproducer for News, Moonjam, Kaya, Lars Muhl, og Brødrende Olsen. Desuden skrev han sange til Lis Sørensen, Trine Rein og flere andre. Fra 1988-1992 var han medlem af pop-rock-succeen Ray Dee Ohh, hvor han skrev hovedparten af materialet sammen med Michael Bruun.
Poul Halberg har markeret sig som en stilskabende guitarist i grænselandet mellem rock og jazz, og han har desuden profileret sig som en af vore førende pop-rock-komponister.
I 1994 debuterede han som solist med sit album »Freedom«. Mange omtaler stadig albummet som den vigtigste milepæl i Poul Halbergs karriere.
I dette forår rejser Poul Halberg Danmark tyndt med Poul Halberg Powertrio. Trioen består - foruden kapelmesteren selv på guitar - af Jette Schandorf på bas og Jan Sivertsen på trommer.
Disse tre musikere har efterhånden spillet sammen i hele 23 år, hvilket kan høres. Sammenspillet har nået et ekstremt højt kvalitetsniveau.
Jan Sivertsen er en veteran i dansk pop og rockmusik. Han har spillet med bl.a. Lis Sørensen, Tøsedrengene, Halberg Larsen, Ray-dee-ohh, The Lejrbåls, Sebastian og Tyggegummibanden. Han har som få sat sit tydelige stempel på opfattelsen af trommespil hos et utal af musikere i dagens Danmark.
Bassisten Jette Schandorf er ligeledes en musiker med mange albums og koncerter på samvittigheden. En fremragende bassist med en unik sound. Hun har gennem årene spillet med bl.a. Halberg Larsen, News, Anne Linnet og Blast.
Poul Halberg Powertrioes musik er en uhæmmet hyldest til den elektriske guitar, hvor man virkelig fornemmer musikernes kærlighed til de gamle mestre som Jimmi Hendrix og Eric Clapton. Det er uhæmmet guitar-rock for fuld skrue med masser af improvisationer, nærvær og energi
Poul Halberg Powertrio er et live-band, der trykker den af og når langt ud over scenekanten.
Billetprisen er 120 kroner, og billetter kan købes i Kulturhuset Pavillonen, i en af Djurslands Banks filialer eller via hjemmesiden www.pavillonen.dk Poul Halberg Powertrio giver koncert i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa fredag den 7. april kl. 20.00. Her ses kapelmesteren, Poul Halberg, himself.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam