Køberne af sommerhusudstykningen ved Lyngvej i Grenaa må vente til omkring 28. april før de får at vide, om de har fået en grund. Buddene går fra ca. 50.000 kr. til ca. 850.000 kr.
Der var været stor interesse for at købe de 45 sommerhusgrunde ved Grenaa Strand - knap 300 meter fra vandet ved det gamle feriekoloni-område. Da fristen udløb 28. marts kl. 12.00 havde forvaltningen modtaget 133 bud fra interesserede købere - både private og firmaer.
Forvaltningen er netop nu i gang med at gennemgå materialet, så Økonomiudvalget kan tage stilling til fordelingen på sit møde i midten af april. De interesserede kan vente brev omkring 28. april, og det nytter altså ikke at ringe til forvaltningen om resultatet af udbudsrunden. Alle får brev - enten tilsagn eller afslag. De fleste af buddene indeholder prioriteringslister på flere grunde, og i en del tilfælde har nogen prioriteret alle grundene. Buddenes størrelse varierer fra ca. 50.000 kr. til ca. 850.000 kr.
Økonomiudvalget skal tage stilling til de indkomne bud. I udbuddet er skrevet, at kommunen kan afslå at sælge, hvis prisniveauet er for lavt. Hvis ikke alle grunde bliver solgt i første udbudsrunde, kan det betyde, at Økonomiudvalget fastsætter mindstepriser og gennemfører en ny udbudsrunde på de resterende grunde.
Der var været stor interesse for at købe de 45 sommerhusgrunde ved Grenaa Strand - knap 300 meter fra vandet ved det gamle feriekoloni-område. Da fristen udløb 28. marts kl. 12.00 havde forvaltningen modtaget 133 bud fra interesserede købere - både private og firmaer.
Kilde: grenå bladet
jimmi