I den forgangne weekend havde Grenaa Kino snigpremiere på »Ice Age 2«, og nåede man ikke omkring den lokale biograf i den anledning, så bliver der masser af muligheder fra og med på fredag den 7. april, hvor Kino er blandt de biografer, der kan vise »Ice Age 2« som officiel Danmarkspremiere-film.

|
Manfred, Sid og Diego vender tilbage i endnu et fantastisk eventyr. Istiden er ved at være forbi. Alle dyrene elsker den nye verden - et smeltende paradis fyldt med springvand, gejsere, vandhuller og mudderbade. Men da Manfred, Sid og Diego pludselig bliver klar over, at alt det smeltede is med tiden vil oversvømme deres dal, bliver de nødt til at advare alle. Samtidig må de på en eller anden måde finde ud af, hvordan de slipper væk fra den oversvømmelse, der truer lige om hjørnet. Og med er naturligvis også alles yndlings agern-samler - den altid uheldige scrat. I »Ice Age 2« følger vi fortsat scratten på eventyr. Han er stadig på jagt efter de eksklusive agern. Men denne gang kæmper han gennem mængder af vand og mudderpøle. Se frem til at opleve scratten i en endnu større - og heltemodig - rolle i »Ice Age 2«.
Instruktør: Carlos Saldanha. Stemmer (originale/danske): Manny/Manfred: Ray Romano/Thomas Mørk. Diego: Denis Leary/Michael Carøe. Sid: John Leguizamo/Jens Andersen. Ellie: Queen Latifah/Ellen Hillingsøe. Crash: Sean William Scott/Mick Øgendahl. Eddie: Josh Peck/Jonatan Spang. Og Fast Tony: Jay Leno/Per Pallesen. Film-udgaven i Kino er naturligvis med danske stemmer, så også de yngste biografgængere kan være med.
På fredag den 7. april har Kino i Grenaa Danmarkspremiere på »Ice Age 2«.
Kilde: grenå bladet
jimmi