Af produktionsskoleforstander Heidi Grøndal
Det myldrede til med mennesker i den lille landsby Ntulya i Tanzania, da kongen Dr. Mtunge ankom med hele sit følge. Majestæten ankom for at takke os for vores (Grenaa Produktionsskoles) indsats i landsbyen.
Masser af dansere, trommer og tjenere væltede ud af en bus og en lastvogn af de rigtig store. Kongen selv ankom i en landcruiser med flere antenner. En tanzaniansk konge af i dag har selvfølgelig aircondition og telefon i køretøjet. Følget skulle sove under træerne på jorden udenfor vores lejr. Kongen skulle overnatte i et bambushus i landsbyen, og følget fik hurtigt rigget ledninger til via en generator, så kongen kunne tænde lys i hytten. Kongen er for øvrigt født her i landsbyen, men nu bosat i Dar es salam, hvor han udover at bestyre flere områder i Sukumaland, også har en medicinalfabrik, hvor der produceres urtemedicin.
Der blev aftalt at kongen skulle spise morgenmad hos os i lejren, så vi gik meget spændte i seng, men ak! Søvnen blev kort for os. Følget snakkede meget af natten, og omkring kl. 04.00 startede de med trommer og dans.
Vi stod op og gjorde klar til det fine besøg. Kongen ville ankomme med sin højre og venstre hånd, samt sin sekretær og en journalist. Normalt bruger vi ikke dug på bordet i vores lejr, men i dagens anledning blev en kanga bredt ud i den ende, hvor kongen skulle sidde.
Endelig kom han. Vi kunne se på vores vagter, at han var på vej. Ved indgangen faldt vagterne på knæ for kongen, som også gav sig tid til at tage imod vagternes hilsen. Der blev givet hånd og snakket med os alle inden han satte sig. Så blev der spist, takket og fotograferet inden han blev vist rundt i lejren. Han havde ikke set telte før, men han kunne godt se, at vores lejr fungerede godt, og at folkene i Ntulya passede godt på os. Han fortalte os, at der om eftermiddagen ville blive arrangeret masser af trommer og dans til ære for os og ham, og at han gerne ville have, at vi skulle følges med ham til festlighederne. Frem til middag var kongen rundt for at besigtige de forskellige projekter, som vi havde gang i. Han var meget overrasket og glad på landsbyens vegne. Han fortalte, at han tit oplevede gode idéer og projekter på papir og i samtale, der så ofte ikke var noget, når det kom til stykket. Dette her var fantastisk. Det var meget mere end han havde forestillet sig og set på papir, så han var kisteglad. Han håbede, at landsbyen ved hjælp af traktoren kunne dyrke så meget jord, at den kunne blive selvforsynende, og det ville betyde, at denne landsby så ikke havde brug for støtte fra staten, som så kunne bruge støtten et andet sted.
Dans med mere
Eftermiddagens optog blev andet end et optog. Kongen tog os med rundt på de store Ntulya-sten, hvor han fortalte os mange historier. Om slangen med de to hoveder, som boede i den lille bundløse sø på stenen. Han fortalte om Shilinde Umbanis Hus, som kun folk med magiske evner kunne tåle at overnatte i. Vi sluttede optoget på stenen med en lang glidetur alle sammen til en skøn sang fra landsbyens kvinder, såvel unge som gamle, som også satte sig med hænderne i vejret inden de gled ned til festpladsen. Der var optræden fra mange forskellige grupper af dansere og trommefolk, og sandelig om ikke vi danskere blev kaldt ind til dans og sang. Der var mere end 300 tilhørere, så det var en kæmpe overvindelse at skulle optræde for så mange mennesker.
Vi gik nok til ro før kongen den aften, men med mange oplevelser rigere.
Projekterne er så småt ved at tage form. Værkstederne, som er ved at være færdige, er bygget op omkring containeren med løvehovedet, som vi sendte fra Danmark i november. Der skal jo indrettes et smedeværksted i den ene side og et træværksted i den anden side, og det er helt tydeligt at indbyggerne i Ntulya næsten ikke kan vente med at få det færdigt. Vi vil jo også gerne se det færdigt, inden vi rejser hjem til Danmark.
Tiden er ved at rinde ud for os i Ntulya. Tiden er gået rasende hurtigt. Det bliver ikke nogen nem afsked, for vi er virkelig kommet til holde af vores venner: Busu tømrer og opfinder, NG´Wenh Wandege verdens bedste danser og træskærer, Shadrack Maneno vores utrættelige guide og chauffør og ikke mindst Kamule som kan reparere alt og styre traktoren. Vi er sikre på, at der er knyttet kontakter for livet. Om få dage går turen gennem Serengeti, som kongen har givet os tilladelse til at passere til samme pris som tanzanianerne... endnu et eksempel på, at vi ikke betragtes som turister, men som venner.
Kilde: grenå bladet
jimmi
05/05 2023
