Den nye tapetkollektion fra Fiona giver et væld af muligheder for at sætte sit personlige præg på hjemmet eller kontoret.
Enkle guldornamenter på cremefarvet bund. Glimmer-effekt. Store lilla blomster på rød baggrund. Det er blot et par af mulighederne i den nye tapetkollektion, Organic, fra Fiona. Kollektionen er skabt med udgangspunkt i naturen og dens bløde organiske former.
Desuden har designer Elsa Kirstine Krogh lagt vægt på, at tapeterne skal kunne bruges mange steder.
– I mit design har jeg tænkt over, at kollektionen skal kunne bruges både i det private hjem og på fx kontorer og restauranter. De mønstre, jeg har valgt, kan tåle at komme ud i store rum. Og så er temaet, at vi bevæger os i alle døgnets 24 timer, fortæller Elsa Kirstine Krogh, der har designet Fiona tapeter i en årrække.
Kollektionen giver i det hele taget et væld af muligheder. Designet er lige velegnet til køkken, entre, sove-værelse og stue. Kun fantasien sætter grænser.
De gennemgående farver i Fiona Organic er raffinerede pasteller og mørke nordiske nuancer. Desuden indeholder kollektionen nogle mere vovede farver, som er skabt ud fra en tolkning af nutidens trend.
Fiona Organic er fremstillet i en kraftig såkaldt non-woven kvalitet og trykt i traditionelt limtryk. Det betyder blandt andet, at det er ligeså nemt at sætte tapetet op som fx glasvæv. Kollektionen indeholder 50 tapeter fordelt på seks forskellige mønstre. Alle tapeter er vaskbare.
Fiona tapet bliver fremstillet på Sydfyn. Det er det blevet siden 1897, og er i dag et af Europas førende tapet- varemærker.
Man kan se den nye Fiona tapetkollektion - og få gode råd - hos Flügger farver på Trekanten i Grenaa.
Kilde: grenå bladet
jimmi