Åbent hus hos Davai på onsdag udløser gave-overrækkelse til 3 Grenaa-plejehjem
På dette billede ses fra venstre Peter Kristiansen, kendt fra Spectronic, Kim Olesen, indehaver af Davai Cykel- og Marinecenter i Grenaa, og Erik Thomsen, lokal roadracing-kører og teamchef for North Star Racing Team.
Hvad laver de tre sammen, og hvorfor er der også en el-mobil/miniscooter med på billedet?? Jo, teamejer Peter Kristiansen synes, at når nu North Star Racing Team snart skal ud og suse rundt på diverse racerbaner, så skal de lokale plejehjemsbeboere også ha’ en mulighed for at komme ud og suse - omend på en maskine med lidt færre »heste« end de 600 cc Kawasaki-maskiner, som racingteamet benytter sig af...!
Men den ældre- og handicapvenlige miniscooter koster immervæk 15.000 kroner stykket, så der må siges at være tale om en rigtig flot gestus/gave i forhold til de tre Grenaa-plejehjem, der har valgt at takke ja til gaven. De tre plejehjem, der bliver begavet med hver sin miniscooter fra Davai - og som altså alle tre er sponsoreret af North Star Racing Team - er Plejehjemmet Violskrænten, Ældrecentret Posthaven og HedeboCentret.
Miniscooterne bliver overrakt til plejehjemmene hos Davai onsdag den 12. april kl. 15.00 i forbindelse med forretningens store 1 års fødselsdagsfest, der denne dag kører fra kl. 12.00 - 18.00.
Men dermed stopper fødselsdagsfestlighederne langt fra. Davai holder nemlig Åbent Hus hele påsken hver dag fra kl. 11.00 til 15.00 med mange gode fødselsdagstilbud og -aktiviteter. Se helsides annonce fra Davai på side 3 i denne udgave af Grenaa Bladet.
North Star Racing Team skal køre løb parallelt med DTC-serien, hvilket betyder, at man vil kunne se hvordan teamets to kørere, Erik Thomsen og Jens Chr. Nielsen, klarer sig i konkurrencen mod de andre roadracing-kørere via direkte transmissioner på TV2 Zulu. Første chance for at se dem i aktion på deres lynhurtige Kawasaki’er bliver den 30. april.
Kilde: grenå bladet
jimmi