Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Åbent referat - Økonomiudvalgets møde den 11. april 2006

1. Ændring af bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativet om anvisning, attestation og anvisningsbemyndigede.

J.nr.: 00.01 P24 Init.: hjl
of-459.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger forslag til ændring af bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativet.


Bilaget indeholder bestemmelser om anvisning, attestation og anvisningsbemyndigelse, samt om anvisningsmetoder, bilagsbehandling og kontrol.

Det ændrede bilag er en konsekvens af lov 1203 om offentlige betalinger, hvorefter faktureringer til det offentlige skal ske via elektroniske bilag.

Økonomichefen indstiller, at forslag til ændring af bilag 5 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Godkendt.








2. Genåbning af budgettet for 2006

J.nr.: 00.01 S02 Init.: hjl
of-458.doc

Sagsfremstilling:
Finansministeren samt Indenrigs- og Sundhedsministeren meddeler, at kommunerne har nedbragt afvigelsen i budget 2006 fra ca. 2 mia. kr. til ca. 0,5 mia. kr., og at man på baggrund heraf samt en række andre nærmere udmeldte bevæggrunde ikke vil foretage en reduktion af statstilskuddet til kommunerne på baggrund af de nye budgetter.

Kommunerne vil i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2006 blive pålagt at udfærdige en særlig revisionspåtegnet redegørelse for konteringen af drift og anlæg, samt en revisionspåtegnet opgørelse af serviceudgifterne.

Samtidig vil bagatelgrænsen på højst 0,5 mio. kr. for, hvilke tillægsbevillinger, der kræver godkendelse i sammenlægningsudvalgene, blive ændret til højst 0,1 mio. kr.

Regeringen har herudover over for KL tilkendegivet at ville søge tilslutning til at foretage modregning i bloktilskuddet for 2007 i kommuner med budgetoverskridelser, såfremt de revisionsgodkendte regnskaber for 2006 set under ét overskrider det nye budgetniveau for serviceudgifterne opgjort eksklusive tillægsbevillinger vedrørende videreførelser.

Endelig henstiller regeringen, at kommunerne er tilbageholdende med at udmønte de afsatte anlægsbevillinger i 2006.

Økonomichefen indstiller, at udmeldingen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








3. Økonomisk decentralisering - tillægsbevilling

J.nr.: 00.01 S03 Init.: hjl
of-460.doc

Sagsfremstilling:
I bilag 8 til kasse- og regnskabsregulativet har kommunalbestyrelsen fastsat nærmere regler for institutioners og områders adgang til at overføre ikke forbrugte midler eller underskud fra et regnskabsår til et andet.

Efter lukning for bogføring til regnskabsåret 2005 har Økonomiafdelingen lavet opgørelsen om overførsel til 2006. Opgørelsen kan fordeles således på udvalgsområder:

Udvalget for Teknik og Miljø (2 områder) 134.300 kr.
Udvalget for Børn og Kultur (18 områder/institutioner) 1.057.700 kr.
Det sociale udvalg (16 områder/institutioner) 1.086.600 kr.
Økonomiudvalget (2 områder) 1.752.900 kr.
I alt 4.031.500 kr.

Specifikation opgjort på de respektive områder/institutioner er vedlagt sagen.

Efter bestemmelserne kan der for et område/en institution højst overføres et underskud på 10% af den eventuelt korrigerede budgetramme. Der er 7 områder/institutioner, der ikke har overholdt denne grænse.

På baggrund af ovennævnte ansøges der om en tillægsbevilling for regnskabsåret 2006 på netto 4.031.500 kr. fordelt på de respektive institutioner/områder.

Økonomichefen indstiller, at ansøgningen imødekommes, og at finansiering sker via de likvide midler, idet ikke-forbrugte midler efter gældende regnskabsprincipper er tilfaldet kassen ved regnskabsårets udgang. Det bemærkes, at sagen skal forelægges Sammenlægningsudvalget før udmøntning af beløbene kan foretages, jfr. bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1462 af 19. december 2005 om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i kommunerne i 2006.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








4. Økonomirapport pr. 31. marts 2006.

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl
of-462.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 31. marts 2006 for Økonomiudvalgets område (hovedkonto 6, 7 og 8).

Endvidere er der udarbejdet notat, der nærmere beskriver status på de tre hovedkonti. Konkluderende kan det bemærkes, at der ikke er forhold der giver anledning til særlig reaktion.

Økonomichefen indstiller, at rapporten tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Til efterretning.







5. Økonomirapport pr. 31. marts 2006.

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl
of-463.doc

Sagsfremstilling:

Der foreligger økonomirapport pr. 31. marts 2006.

Rapporten er opgjort i beretningsform og suppleret med kassebeholdningen, der ved kvartalets udløb udgjorde 12,5 mio. kr.

Kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen udgjorde 20,5 mio. kr., og for de sidste 3 måneder udgjorde den 13,0 mio. kr.

Økonomirapport opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.

Økonomichefen indstiller, at rapporten tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








6. Regnskab 2005

J.nr.: 00.01 S08 Init.: hjl
of-461.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger regnskab for året 2005.

Regnskabsmaterialet er opdelt i følgende publikationer:

• Årsberetning
• Udgiftsregnskab
• Omkostningsregnskab

Økonomichefen indstiller, at regnskabet godkendes og overgives til revision.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








7. Forslag til lokalplan nr. 74 for jordbrugsparceller i Gl. Bønnerup

J.nr.: 01.02.05-74 P16 Init.: tdr
ok-311.doc

Sagsfremstilling:

Efter anmodning fra ejeren af matr. nr. 6a Bønnerup By, Hemmed besluttede kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs Kommune i år 2000, at igangsætte en lokalplanlægning for jordbrugsparceller ved Bønnerupvej i Gl. Bønnerup.

Nørre Djurs Kommune finder, at jordbrugsparcellerne vil være et aktiv for både landsbyen og kommunen, der vil kunne styrke interessen for bosætning i Nørre Djurs Kommune.

Teknisk afdeling har derfor udarbejdet denne lokalplan for 5 jordbrugsparceller. Ejeren har ladet bebyggelsesplanen udarbejde af et arkitektfirma.

Formålet med lokalplanen er at fastlægge bebyggelsens nærmere placering, adgangsveje, bebyggelsens udformning og landskabelig placering mv. Der er ved udarbejdelsen lagt vægt på, at området forbliver attraktivt, forslaget indeholder derfor bestemmelserne om byggefelter, bygningshøjder og terrænændringer.

Bilag: Forslag til lokalplan nr. 74

Teknisk chef anbefaler, at lokalplanforslaget vedtages offentliggjort og fremlagt i 8 uger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Anbefales, idet højden på bebyggelse på den sydøstligste parcel maksimalt må have en maksimal højde svarende til sokkelkoten på boligen beliggende Bønnerupvej 72 +0,5 m (§ 7.8).








8. Vejbelysning.

J.nr.: 05.01.12 Init.: hj
utm-248.doc

Sagsfremstilling:
De fire kommuner, i den kommende Norddjurs kommune, har hver udarbejdet en statusdel for driften af gadelys i den enkelte kommune. En sammenligning kommunerne imellem har vist en stor forskellighed i driften.

I forbindelse med kommunesammenlægningen er der et ønske om en effektivisering og ensartethed i gadebelysningen overalt i den nye storkommune.

Teknisk chef indstiller, at der arbejdes videre på en fremtidig ensartethed i gadebelysningen for den kommende storkommune, eventuelt ved omdannelse af gadebelysningen i Norddjurs kommune til et aktieselskab.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 30-03-06
Fraværende: Ingen.

Indstillingen anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Anbefales.








9. Eventuelt

J.nr.: Init.: mc
ok-312.doc

Sagsfremstilling:

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. april 2006
Fraværende: Ingen.

Ingen sager.




Kilde: Nørre Djurs Kommune Borgmesterkontoret Inger Hinrichsen

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam