Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Børn med astmatisk bronkitis søges til forskning

Forskere undersøger, om akupunktur kan lette luftvejene for tusindvis af børn, der lider af astma eller astmatisk bronkitis.
Børn, der hoster og hiver efter vejret, er hverdagskost i mange familier. Ikke blot de obligatoriske otte dage med snue hver vinter, men flere gange året rundt.


De har astma eller astmatisk bronkitis. Det kan være svært at slippe af med, og mange henvises til medicinsk behandling.
Mange akupunktører mener dog, at medicin kan undgås, hvis man i stedet får akupunktur. Det er dog aldrig blevet videnskabeligt bevist, og derfor er akupunktørerne Gert Karlson i Grenaa og Per Bennicke i Vejle i gang med et forskningsprojekt, der skal belyse, om man overhovedet videnskabeligt kan dokumentere nogen effekt ved akupunkturbehandling af børn med astma. Det viser sig imidlertid, at det er svært at afgøre, om mindre børn har astma eller astmatisk bronkitis. Derfor er projektet nu udvidet, så børn med astmatisk bronkitis også kan deltage i forskningsprojektet.
– Vi regner med, at det vil få flere til at melde sig. Vi har plads til, at op til 200 børn kan deltage, og vi har på nuværende tidspunkt nået omkring 55, fortæller Gert Karlson, der er projektleder.

Gratis at deltage
Børn i alderen seks måneder til seks år kan deltage, og det er gratis. Selve behandlingen består af ti besøg over tre måneder, hvor børnene får nogle ganske tynde, sterile nåle stukket ind mellem tæerne, hvorefter de tapes fast. De fleste børn tager behandlingen med et smil.
– Akupunktur har ingen negative bivirkninger i modsætning til medicinen, og de fleste børn er helt upåvirkede af nålene. Det giver kun et lille bitte prik, når jeg stikker den ind, forklarer Gert Karlson.
Det er dog kun halvdelen af deltagerne, der får behandling. Den anden halvdel danner kontrolgruppe, men begge grupper får en lille kostvejledning. Forældrene skal derhjemme føre en lille simpel dagbog over symptomerne før og efter behandlingerne.
Projektet er et af de mest ambitiøse indenfor sit område i Danmark. Det er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Århus, samt Vejle og Fyns amter, og støttes af ViFab (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling under Sundhedsministeriet) samt IMK Almene Fond og Aase og Ejnar Danielsens Fond. Resultat af behandlingerne bearbejdes af statistiker Jørgen Granfeldt fra Århus Universitet og overlæge Jørn Henriksen fra Skejby Sygehus.
Forældre, der er interesserede i at deltage i projektet, kan læse mere på www.borneastma.dk eller kontakte Grenaa Akupunktur Klinik på tlf.: 8632 7974 eller Akupunktørgården i Tørring på tlf.: 7690 2040.
Forskere undersøger, om et lille prik i foden ti gange er nok til helt eller delvist at helbrede et barn med astma eller astmatisk bronkitis.
Christina Dyreborg var ikke bange da hun fik nåle i mod sin astma hos Grenaa Akupunktur Klinik ved Gert Karlson

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam