Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bøvl-miljøet rykker lige nu ud på hele Djursland

Computer-Bøvlmiljøet i Glesborg er lige nu i gang med en større knopskydning på hele Djursland.
I samarbejde med Grenaa Tekniske Skole udbyder man således lige nu IT-kurser syv forskellige steder på Djursland.


Det er rettet mod folk, som har et efterslæb i forhold til det at kunne begå sig på en computer - herunder brug at Internet og tekstbehandling med mere, siger Bjarke Nielsen fra Bøvl-miljøet, der er initiativtager til disse begynderkurser, der har fået overskriften »Lær IT lokalt«.
Kursus-rækken løber over 10 uger, og der oprettes hold i Allingåbro (mandage), Glesborg (tirsdage), Grenaa (onsdage), Kolind (torsdage), Feldballe (fredage), Mørke (onsdage) og Tirstrup (fredage). Alle steder - undtagen Grenaa - kører undervisningen fra kl. 14.30 til 17.30. I Grenaa er det fra kl. 19.00 til 22.00. Kursus-arrangørerne stiller op med et klassesæt med to undervisere og 12 bærbare computere plus en projector hvert enkelt sted, og så starter man ellers op helt fra bunden af med tænd/sluk-problematikken, hvorefter man arbejder videre derfra.
– Der må være en del, der ikke rigtig har følt sig ansporet til at komme igang, da toget kørte, og som nu sidder tilbage med ærgrelse og føler sig hægtet af den buldrende IT-udvikling. Det kan man nu gøre noget ved, siger Bjarke Nielsen.
Kurset koster den enkelte 10 kroner pr. påbegyndt time efter de bedste Bøvl-principper, så man betaler ikke for mere undervisning end man modtager. Det er endvidere arrangørernes håb, at initiativet vil kaste nogle flere lokale Bøvl-miljøer af sig, så man kan få hjælp lokalt når kursusrækken er slut omkring Skt. Hans. Det er dog muligt man tager en ny runde til efteråret. Alt afhængigt af interessen og efterspørgslen her i første runde, der startede i sidste uge. Nye kan koble sig på ved at henvende sig til Bjarke Nielsen på tlf. 60 25 00 01.
Der er blevet lavet 200 plakater og 800 flyers omkring dette nye IT-projekt på Djursland

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam