Tak til
 






  
05/05 2023

RIGTIGT FEDT FOR KROPPEN

Forleden blev en lignende foredrag i Grenå aflyst, men nu har læserne chancen for at tage til Randers og opleve det:

Vores helbred afhænger af kosten. To tredjedele af alle sygdomme skyldes dét, vi spiser og drikker.

Den verdenskendte fedtforsker Vijai Shukla holder sammen med tidligere radiodoktor Carsten Vagn-Hansen foredrag om RIGTIGT FEDT & SUNDHED SOM HELHED i Fritidscentret, Teatersalen, Vestergade 15, Randers den 10. maj 2006, kl. 19-21.30. Tilmelding er nødvendig på tlf. 8622 9986 eller tilmelding@ifsc.dk, entre DKK 50.

Professor Vijai Shukla er født og opvokset i Indien. Han er én af de forskere i verden, der ved mest om sunde fedtstoffer og deres betydning for helbredet.

Han siger selv: ”Jeg har en mission, der går ud på at gøre verden så naturlig og sund som muligt. Det er vigtigt at udbrede kendskabet til det sunde fedt og åbne folks øjne for, at fedt ikke bare er fedt, men at visse fedtsyrer faktisk er livsnødvendige”.

Omega 3 og Omega 6 kaldes ”essentielle fedtsyrer”, fordi kroppen ikke kan danne dem selv og derfor har behov for at få dem tilført via kosten. Almindeligvis er der for få Omega 3 fedtsyrer i den danske kost, mens vi får mere end tilstrækkeligt med Omega 6.

Dette skaber en ubalance i kroppens fedtsyresammensætning. Denne ubalance resulterer som oftest i en svækkelse af immunforsvaret og dermed en øget risiko for udvikling af en række livsstilssygdomme.

Der er ikke udelukkende tale om udvikling af fysiske lidelser, men i lige så høj grad også psykiske, som f.eks. depression. Halvdelen af vores hjerne består af fedt, og derfor er hjernen ekstra følsom over for hvilken slags fedt, der indtages.

”Det handler om, at vi uden brug af medicin og med relativt små omlægninger i vores livsførelse kan helbrede og forebygge sygdom ved at spise de rigtige typer af fedt”, slår Vijai Shukla fast.

Læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen mener ligeledes, at kosten har en stor indflydelse på vores helbred såvel som en forebyggende effekt på en lang række sygdomme.

Efter 40 år som læge er det hans erfaring, at mindst to tredjedele af alle sygdomme har deres oprindelse i en dårlig kost, dårlig fordøjelse og problemer med at komme af med resterne.

Carsten Vagn-Hansen udtaler således: ”Kosten er af umådelig stor betydning for vores sundhed. Den er ikke alene brændstof til energidannelsen i kroppen, den forsyner os tillige med alle de ting, vi har brug for til at kunne fordøje, optage og udnytte dét, vi spiser.”

Naturen er hér vores vigtigste leverandør og læge. Jo mere usundt vi lever, og jo dårligere kosten er, jo større risiko har vi for at blive syge. Jo længere vi fjerner os fra naturen og en naturlig levevis – også kostmæssigt – jo mere vil vores sundhed lide.

Det store dobbeltforedrag med professor Vijai Shukla og læge Carsten Vagn-Hansen belyser fra mange vinkler den dårlige kost og de helbredsmæssige konsekvenser i dagens Danmark. Samtidig gives en række konkrete forslag til forbedringer og ændringer i dagligdagen.
Pressemeddelelse indsendt til Djurslands Netavis d. 21. april af Tine Fuglsang, International Food Science Centre

Kilde: Djurslands Netavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam