Det er virkelig glædeligt at se, hvorledes det for tiden breder sig med folks lyst til at skrive i Netavisen. I dag er det en lokal bil-klub, der har spurgt om lov til at præsentere sig for læserne:
Og hvordan kan man så se dét? Jo, det kan man ved, at det er tid til at lufte bilerne igen. Og det gør vi med manér d. 6. maj 2006 kl. 13 på Enslevgården, Næsgårdvej 2 i Grenå.
Alle er velkomne, og hvis vi skulle være så heldige, at der er nogen, der skulle have et køretøj á la classic-bil, classic-lastbil eller motorcykel – eller bare har en forkærlighed for sådanne køretøjer – er de meget velkomne til at slå et smut forbi.
Og hvem er vi så? Jo, ”US Road Runners Car Club Djursland” er en amerikaner-klub, som er stiftet sommeren 1987. Som navnet siger, er vores store lidenskab amerikaner-biler. Vi har siden ´92 haft hjemme ude på fritidscentret Enslevgård, der består af 10 foreninger, som deler en nedlagt ejendom, som kommunen stiller til rådighed.
Vores lokaler deler vi med Djurslands Motorklub, som gør i lidt af hvert inden for motorsport. Vores lokaler består af et hyggerum med bar samt et lille værksted med grav, som medlemmerne frit kan benytte.
I klubbens levetid har vi haft et lidt varierende medlemstal. I dag består klubben af ca. 12 medlemmer, både med og uden bil.
Vores aktiviteter går ikke kun på biler, vi gør også en del i socialt samvær. Om sommeren er vi på fælles køreture, hvor vi kører med andre veteran-køretøjer end bare amerikaner-biler. Vi arrangerer køreture, hvor vi tager på garage-besøg samt er ude hos andre, der gør i noget ”anderledes” og specielt. I vinterhalvåret har vi video-aftener, og vi ser billeder fra årets træf o.s.v.
Hvis du vil vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside, som er:
www.usroadrunners.dk
Du er også meget velkommen til at kontakte os for information og spørgsmål:

Carsten (40 13 19 71) eller mail
camaro69@privat.dk
Erik Tlf. 86326929 eller mail
eriksallingjensen@yahoo.dk
Skrevet og indsendt til Djurslands Netavis på vejene af US Road Runners Club Djursland af Rasmus Salling Jensen
Kilde: Djurslands Netavis
sof