Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Pink Cup – mere end en golf-turnering

Rekorddeltagelsen i 2006 med 100 tilmeldte klubber vidner om, at kvinderne vil mere med Pink Cup end blot at spille golf. Matchen er blevet til et yderst engageret samlingspunkt, hvor der spilles, hygges, snakkes og fundraises.

I 2005 blev der indsamlet 1,2 mio. kr. til kampen mod brystkræft - en sygdom som rammer en ud af ni kvinder i Danmark. Også Grenaa Golfklub deltog i sidste års Pink Cup.
Deltagelse i Pink Cup er blevet så populært, at 100 klubber allerede har meldt sig, og tilmeldingen for 2006 er dermed stoppet.
– Der er tale om fantastisk engagerede dameklubber. Denne turnering er unik på alle ledder og kanter, og det skyldes ikke mindst den store opbakning fra vores ambassadører og sponsorer, siger Majken Samsøe Moghaddas fra Kræftens Bekæmpelse.
Pink Cup's ambassadører Amanda Moltke-Leth og Karen Margrethe Juul deltager i landsfinalen den 22. september på Esbjerg Golfklub. De professionelle golfspillere deltog begge i Ladies European Tour i 2005. De mener begge, at landsfinalen er en oplevelse ud over det sædvanlige.
– Det er den eneste turnering i Danmark, der har repræsentanter fra ikke mindre end 40 forskellige klubber i finalen og en helt fantastisk kampånd og sammenhold. Jeg glæder mig meget til at deltage, siger Amanda Moltke-Leth.
Karen Margrethe Juul er enig:
– Det kan jo ikke være bedre end at kombinere sin sportsgren, gavne helbredet og samtidig slå et velgørende slag for en sygdom, der rammer mere end 4.000 danske kvinder om året.
Pink Cup deltagerne bliver forkælet med flotte præmier og gaver fra Diners Club, Golfino, Lancôme, NoaNoa, Rosendahl, Marabou og Bodum. Sponsorerne er med til at sikre, at hele det indsamlede beløb i klubberne går ubeskåret til forskning, oplysning og rådgivning til de brystkræftramte og deres pårørende.
Pink Cup, som er Danmarks største golfturnering for kvinder, har siden sin start for 3 år siden samlet 2,4 mio. kr. ind til kampen mod brystkræft.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam