Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Motortræf og stumpemarked ved Dansk Motor- og Maskinsamling

Dansk Motor- og Maskinsamling, Kristiansmindevej 14 ved Grenaa, er påny klar til at slå dørene op for det årlige træf for stationære motorer med tilhørende maskiner samt stumpemarked. Det sker på lørdag den 29. april fra kl. 10.00 til 16.00.


Alle med interesse for den slags mekanik - såvel klubber som enkeltpersoner - er velkomne til at møde op til en spændende dag for motor/mekanik-folket. Arrangørerne vil gerne have så mange motorer som muligt samlet denne dag, så man opfordres til at læsse/fylde bilen med motorer af enhver art - noget der kan trække generatorer, vandpumper, rundsave, kværne med mere. Arrangørerne er behjælpelig med af- og pålæsning. Der er ingen standleje forbundet med at deltage på markedet. Nyheden i år er en R. Diesel Augsburg fra 1906. Blev det år monteret i Skørping Sanatoriums maskinhal. Den producerede 110 Volt jævnstrøm indtil 1936. Motoren er en af verdens ældste kørende diesel-motorer. For to år siden var motorsamlingen en tur på Flakfortet. Den ene af de motorer, der blev hentet ved den lejlighed, er nu renoveret og køreklar. Der er tale om en B&W-motor, 2 cylindret med cirka 60 HK og en årgang 1914. Man kan komme og høre og se disse klenodier køre som var de nye.
Ud over dette er der naturligvis meget andet at kigge på. Den store hal er blevet endnu større, da en 1. sal i den ene side er kommet til. På denne 1. sal er alle motorerne fra Nordjysk Motorsamling nu udstillet. Derudover er der også vejtromler, traktorer, lastbiler og en masse maskiner. Mange af de udstillede maskiner, traktorer og tromler vil på dagen blive startet op. Skulle man i dagens løb trænge til forfriskninger, forefindes der i så henseende en pølsevogn på pladsen. Samtidig er der mulighed for at campere, da der er strøm, vand samt parkeringsmulighed lige ved udstillingen.
Mellem kl. 9.00 og 10.00 er der kaffe, rundstykker og en lille en til halsen til udstillere og stumpemarkedsfolket.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam