Så er det lykkedes at finde en ny formand for GIF’s håndboldafdeling. En af klubbens tidligere førsteholdsspillere, Tommy Bloch, har valgt at træde til i nødens stund.
Afdelingen stod uden formand ovenpå den ordinære generalforsamling, idet Gerda Madsen ønskede at træde tilbage.

|
Først ovenpå en ekstraordinær generalforsamling lykkedes det at få sammensat en ny bestyrelsen, og den holdt konstituerende møde tirsdag i sidste uge. Det var på dette møde, at Tommy Bloch blev udpeget som ny formand for GIF Håndbold. Den nye bestyrelse består udover Tommy Bloch af Niels Peter Gleerup (næstformand), Kirsten Mandrup (sekretær) og Brian Siig (kasserer). Den nye bestyrelse kan oplyse, at man holdt et godt og positivt møde i sidste uge. Udmeldingen går på, at der er styr på afdelingens økonomi og at tingene kommer til at køre som de skal i den kommende sæson. Et stort antal frivillige bakker fortsat op omkring arbejdet i afdelingen, ligesom træner-kabalen for de forskellige hold stort set er gået op.
På dame senior-siden fortsætter Erik Flak Jørgensen eksempelvis som træner for klubbens flagskib i 3. division. Der tegner sig her en spændende trup med tilgang af flere af klubbens egne ynglinge-spillere, der netop har afsluttet en flot sæson i Dame Ynglinge Divisionen. Klubbens herrer klarede lige netop skærene i Jyllandsserien. En sejr i den sidste kamp mod AGF forhindrede nedrykning til Serie 1.
Tommy Bloch er ny formand for GIF HÃ¥ndbold.
Kilde: grenå bladet
jimmi