Den anerkendte danske kunstner, Lise Malinovsky, er kunstneren bag den næste udstilling i Baunhøj Mølle i Grenaa. Udstillingen sker i samarbejde med Galleri Moderne i Silkeborg, som ifølge Møllelauget har udvist stor velvilje omkring tilblivelsen af denne ambitiøse og eksklusive udstilling.
Der er fernisering på fredag den 28. april kl. 19.00, og udstillingen åbnes af borgmester og regionsrådsmedlem Gert Schou. Udstillingen kommer til at bestå af malerier, gouacher, litografier og håndvævede tæpper.
Lise Malinovsky er født i 1957 i København. Hun er maler og grafiker og er medlem af Grønningen.
Uddannelse: Skolen for Brugskunst 1976-79. Det Kongelige Danske Kunstakademi 1979-85.
Udvalgte Separatudstillinger:
Galleri Henrik Kampmann, København 1984, 85, 89. Galleri Specta, Århus 1986. Galerie Moderne, Silkeborg 1988, 91, 94, 96, 99. Galleri Brandstrup, Moss, Norge 1989, 92, 98, 00. Herning Kunstmuseum, 1995. D.C.A. Gallery, New York 1995. Edition Copenhagen, København 1997. Spanske billeder, Kunsthallen, København 1997. Parafraser, Museet Nivågaards Malerisamling, 1999. Svenske Villa, Gentofte 2000. Agerholm Galleri & Skulpturpark, Langebæk 2002
Udvalgte Gruppeudstillinger:
Charlottenborgs Forårsudstilling 1982, 83. Charlottenborgs Efterårsudstilling 1983. Grønningen, Charlottenborg, 1984, 85. Gud og Gramatik, Charlottenborg, 1984. 17. Festival de la Peinture, Cagnes-sur-Mer, Frankrig 1985. Grønningen, Charlottenborg, fra 1987. Å-Udstillingen, 1986. Galerie Moderne, Silkeborg 1986. Kunstforeningen, Gl. Stand, København 1986. Galerie Modernes Jubilæumsudstilling, Silkeborg 1987. 5. Internationale Grafik Biennale, Heidelberg, Tyskland 1988. Young European Artists, Seoul, Korea 1993. Galerie Moderne, Silkeborg 1994. Paulina Rieloff Gallery, New York 1994. Banegården, Åbenrå 1995. Grosse Kunstrausstellung, Kunstpalast, Düsseldorf 1996. Repræsenteret
Statens Museum for Kunst.
Priser og Legater: Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat 1988-90 og Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat 1999
– Vi er utroligt stolte over at kunne præsentere så fremragende en kunstner i Møllen, og håber, at rigtig mange vil kigge forbi. Både til ferniseringen og i den almindelige åbningstid efterfølgende, siger formanden for Møllelauget, Bente Gitz-Johansen.
Lise Malinovsky er dybt fascineret af vores store eventyrfortæller H. C. Andersen, og det er der kommet et hav af billeder og flere udstillinger ud af. Fra på fredag og frem til den 5. juni udstiller hun i Baunhøj Mølle i Grenaa.
Kilde: grenå bladet
jimmi