Udstillingen »Djurslandskaber« har aflæggere adskillige steder på Djursland. Ét af stederne er Djurslands Museum i Grenaa, hvor man helt naturligt har valgt at lave en historisk vinkel på begrebet Djurslandskaber på lærred.
|
Det vil sige gravet dybt ned i den danske billedkunst-historie og fundet nogle forlængst afdøde maleres værker frem, som alle har det tilfælles, at motivet er hentet ét eller andet sted ude i den smukke og varierede djurslandske natur. Og der er vel at mærke nogle »tunge drenge« imellem. Eksempelvis har muséet lånt værker fra Statens Museum for Kunst - under nogle rimeligt hidsige vilkår hvad sikkerheds- og opbevaringskrav angår. Blandt andet er der på udstillingen malerier af Lauritz Hartz (1903-1987), der i 1932 var med til at oprette kunstnersammenslutningen Corner - opkaldt efter et hotel i København, hvor gruppen udstillede første gang. I dag hedder formanden for Corner i øvrigt Morten Skovmand, der meget apropos har været én af de kreative kræfter bag netop »Djurslandskaber«. Det var specielt naturen ved Glatved, der tiltalte Lauritz Hartz. Flere af hans bedste billeder er malet i Glatved.
Perlen i udlånet fra Statens Museum for Kunst er dog ubetinget »Malkeplads på Mejlgaard« fra 1884 af Theodor Philipsen (1840-1920), som museumsmedarbejder Anita Højrup ses ved siden af på billedet. Hun har været med til at lave udstillingen sammen med museumschef Brita Mosdal.
Theodor Philipsen var oprindeligt landmand, og det er måske en del af forklaringen på, at hans yndlingsmotiv som maler blev køer. Han var en glimrende naturmaler indenfor den romantiske guldaldertradition - som i øvrigt er fint repræsenteret på udstillingen - men det var som landets første og største impressionist, at han blev et stort navn i vores kunsthistorie. Han opholdt sig flere år i Paris og interesserede sig meget for det nye indenfor malerkunsten.
På grund af hans nære venskab med baron Juel-Brockdorff opholdt han sig jævnligt som gæst på Meilgaard Slot. Her malede han billeder. Måske delvist som en tak for opholdet. Og ét af disse billeder blev skelsættende i den danske malerkunst. Det var netop maleriet af malkepladsen ved Meilgaard fra 1884, hvor han for første gang benyttede impressionismens lys- og farvelære. Med små farvestrøg viste han sollysets betydning for farvespillet. Konturerne står udviskede, og baggrunden er sløret i en let dis. Ved boet efter baronen var der 9 Philipsen-billeder. En lille samling, der dog var stor nok til at vise Philipsens udvikling som maler. Den kan kort beskrives som: Før og efter »Malkepladsen på Mejlgaard«.
– Maleriet er uvurderligt, da der er tale om et stykke dansk kunsthistorie af allerhøjeste karat, og derfor er vi naturligvis utroligt stolte over, at vi har fÃ¥et lov til at lÃ¥ne værket, siger Anita Højrup.
Transporten af et sådant værk er et kapitel for sig, men lad os i dette forum nøjes med at nævne, at maleriet skal befinde sig i et rum, hvor såvel luftfugtig som rumtemperatur er på et konstant ikke-skiftende niveau. Og sikkerheden skal naturligvis også være tip-top.
– Det giver jo folk her pÃ¥ Djursland en unik mulighed for at opleve nogle værker, som man ellers skal til København for at have en chance for at se, slutter Anita Højrup.
Og det er faktisk ved at være sidste udkald, hvis man vil se den flotte udstilling på muséet, idet den lukkes ned på søndag den 7. maj. Åbningstiden på muséet frem til og med denne dag er fra kl. 13.00 til 16.00.
De øvrige kunstneriske bidragydere til udstillingen er Frederik Chr. Kiærschou, Janus la Cour, Chr. Mourier-Petersen, Vilhelm Dahlerup, Achton Friis, A. de Saint Aubain, Emma Meyer, Olivia Holm-Møller og Charles Godtfredsen.
Anita Højrup fra Djurslands Museum ses her ved siden af et hovedværk i den danske kunsthistorie, Theodor Philipsens »Malkeplads på Mejlgaard«. Maleriet kan ses på Djurslands Museum frem til og med søndag den 7. maj i forbindelse med udstilling »Djurslandskaber«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023