Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Isbjørnen er gået i land

– og residerer
nu i Skandinavisk Dyrepark ved Kolind
Verdens største isbjørnepark - på Djursland!? Det lyder som en joke, men er det på ingen måde. I fredags blev den indviet efter alle kunstens regler i Skandinavisk Dyrepark i Nødager ved Kolind.



Dagen før dyreparken i øvrigt åbnede dørene for publikum for sæsonen 2006. 4 fuldvoksne og legesyge isbjørne var i den forgangne weekend klar til at tage imod sæsonens første gæster i hvad parken har valgt at kalde verdens største og bedste isbjørneanlæg. 26.000 kvadratmeter med gletscher og tundra har de imponerende isbamser af boltre sig i. Det flotte anlæg giver isbjørnene udfordringer blandt bakker, træer og træstammer, store sten og en stor, 5 meter dyb sø, hvor isbjørnene rigtig kan udfolde deres elegante svømmeteknik.
Og isbjørne skal jo have is - masser af is!! Nuuk, Nanok, Ilka og Vera har naturligvis fået deres helt egen isfabrik, som hver nat producerer 5 tons is til næste dags udfoldelser - på gletscheren foran tribunen. I sig selv en verdensnyhed, da isfabrikken er den eneste af sin art, og den er tilmed udviklet af Skandinavisk Dyrepark.
Den officielle indvielse af isbjørneparken fandt som allerede nævnt sted i fredags, og selve indvielsen blev forestået af amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen. Velkomsten blev klaret af direktøren for Skandinavisk Dyrepark, Frank Vigh-Larsen, der efter denne velkomst gav ordet til ingen ringere end præsidenten for den amerikanske organisation Polar Bear International, Robert Buchanan. Indvielses-arrangementet blev rundet af med en let anretning ved TV-kokken Nikolai Kirk i og ved Café Bjælkehuset.

Elgparken er
også en nyhed

Skandinavisk Dyrepark har dog mere end én nyhed på programmet i år, nemlig Elgparken. De gigantiske hjorte har holdt flyttedag til et større område med egen vildmarksstemning, og kan nu spankulere majestætisk rundt på hele 14.000 m2 med egen sø - så der er lagt op til den helt store badedag hver dag, for elge elsker at bade.
Som i de andre afsnit af parken er konceptet et gangsystem gennem Elgparken, så publikum på nærmeste hold kan opleve den fantastiske elg i øjenhøjde.
Skandinavisk Dyreparks øvrige to unikke dyreanlæg for europæisk ulv og brune bjørne er desuden stadig store publikumsmagneter. I alt tæller Skandinavisk Dyrepark mere end 300 dyr fordelt på 20 nordiske arter.
Skandinavisk Dyreparks nye Isbjørnepark blev indviet efter alle kunstens regler i fredags.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam