De høje benzinpriser får ikke danskerne til helt at lade bilen stå. Men benzinpriserne påvirker danskernes sociale liv, viser tal fra en undersøgelse foretaget for FDM.
Først var det 9 kr., så blev det 10 kr., og nu nærmer priserne sig hastigt 11 kr. for en liter benzin. Benzinpriserne stiger, og det går ud over de sociale aktiviteter. Prisstigningerne får i hvert fald over hver tredje bilist til at overveje at skære ned på kørsel til fritidsaktiviteter og besøg hos familie og venner. Det viser tal fra en undersøgelse, som Loyalty Group har foretaget for FDM.
Undersøgelsen viser, at 35,4% vil skære ned på kørsel til fritidsaktiviteterne, hver tredje bilist (33,2 %) vil skære ned på de sociale aktiviteter, mens lidt over hver femte (22,4%) vil overveje deres kørsel, når de skal købe ind. Danskerne vil dog ikke helt lade bilen stå
I hvert fald ikke når de skal på arbejde. Under hver tiende (9%) svarer, at benzinpriserne får dem til at lade bilen stå, når de skal på arbejde.
– Det er i forvejen dyrt at være bilist i Danmark. Det har bilisterne vænnet sig til, og derfor bliver en stigning i benzinpriserne bare en sur del i husholdningsbudgettet. Bilisterne betaler bare, da de ikke kan undvære bilen. Hvis bilisterne skal skærer noget kørsel væk, bliver det sociale relationer og fritidsaktiviteterne, siger chefkonsulent i FDM, Morten Andersen.
Men selv om bilisterne ikke kan gøre noget ved benzinpriserne, er der for den opmærksomme bilist stadig en del penge at spare. Ud over at køre økonomisk, sÃ¥ er det en god idé at holde øje med tankstationernes priser. Â
– Det er stadig muligt at spare omkring en krone pr. liter, hvis man holder øje med benzinpriserne og sørger for at tanke, nÃ¥r prisen er lavere end listepriserne. Et af stederne man kan holde øje er pÃ¥ www.fdmbenzinpriser.dk. Her kan man ogsÃ¥ tilmelde sig en mailservice, hvor man fÃ¥r besked, nÃ¥r prisen falder i ens omrÃ¥de, siger Morten Andersen.
En stigning på en krone koster i gennemsnit en familie en øget udgift på 200 kr. pr. måned.
I undersøgelsen har 1.526 bilister svaret på, hvilke ture de vil skære bort, hvis høje brændstofspriser tvinger dem til at køre mindre i bil.
Kilde: Grenaa Bladet
sof