En artikel i Erhvervsbladet omhandlede for nylig en udflytning til Litauen vedrørende den lokale producent af vinduer og døre med videre, SnedkerVinduet ApS, Nordhavnsvej i Grenaa. MEN flytningen gælder kun selve produktionen af træ-elementer, som er udflyttet til firmaets nye fabrik i Litauen.
Dette er sket for at være på forkant med udviklingen, og selv om det på kort sigt har kostet 4 arbejdspladser i firmaet, så forventer indehaver-parret, Svend og Mona Flarup, at det på sigt vil være en stor en fordel for firmaet, og således med tiden give flere arbejdspladser.
– Vi har med udflytningen af træ-delen desuden fÃ¥et frigjort plads til at produktudvikle, og allerede nu kan vi tilbyde at montere de elementer, vi sælger. Det har der ikke været plads til, mens vi producerede i Grenaa, siger Svend Flarup, og fortsætter:
– Vi fortsætter ogsÃ¥ med kombinationen TRÆ/ALU, som vinder mere og mere frem hos forbrugerne. Ved at foretage denne udflytning vil vi fortsat være konkurrencedygtige, og det er fortsat DVC-godkendte elementer, da træ og øvrige materialer er de samme som i Grenaa, og der vil altid være 2 danske medarbejdere med erfaring til stede pÃ¥ fabrikken i Litauen, siger Svend Falrup, der har drevet SnedkerVinduet ApS sammen med ægtefællen Mona siden 1994. Det er gÃ¥et støt og roligt fremad for firmaet lige siden, og den delvise udflytning af firmaet skal ikke ses som andet end et udtryk for en yderligere fremtidssikring af virksomheden pÃ¥ et konkurrencemæssigt benhÃ¥rdt marked.
– Men nogle tror Ã¥benbart, at vi har flyttet hele firmaet væk fra Grenaa, hvilket slet ikke er tilfældet. Administration og salgsafdelingen fortsætter her pÃ¥ Nordhavnsvej som hidtil, siger Svend Flarup.
Flytningen af træ-element-produktionen har i øvrigt frigjort plads i virksomheden, som er blevet udnyttet til indflytning af to nye firmaer i Grenaa. Dels Maleren ApS ved Lars Jensen - SnedkerVinduets maler gennem flere år - der vil tilbyde industrimaling af diverse komponenter samt andet forefaldende malerarbejde. Og dels er der også blevet plads til Grenaa Liftudlejning ApS ved Jan Nielsen. Denne virksomhed udlejer lifte, stilladser og materiel indenfor bygge- og anlægsområdet.
Svend og Mona Flarup har flyttet SnedkerVinduets træ-element-produktion til Litauen, men alle andre dele af virksomheden er fortsat at finde på Nordhavnsvej i Grenaa.
Kilde: Grenaa Bladet
sof