Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Museumsdirektør er guide

Flere politikere, bl.a. sammenlægningsudvalgets næstformand Niels Erik Iversen, er med på busturen søndag 7. maj.

Museumsdirektør Brita Mosdal, Djurslands Museum, er guide, når Norddjurs Kommune, i samarbejde med Grenaa-Bladet og Lokalavisen, for anden gang sender borgere rundt i den nye kommune 7. maj. Målet er at få borgerne til at kende deres nye kommune bedre.

- Jeg vil selvfølgelig først fortælle om Grenaa, både før og nu, så vi stopper første gang ude i klitterne og ser ud over byen og havnen. Som købstad med kongelig administration har by og land hængt sammen i århundreder. Derfor er sammenhængen i den nye kommune mellem kultur, landbrug, fiskeri og erhverv også vigtig at holde fast i og bruge hinanden aktivt, fortæller Brita Mosdal.

Brita Mosdal er chef for Djurslands Museum, så deltagerne på busturen vil få meget at vide om flere af de smukke slotte og herregårde i hele området. Eftermiddagens kaffestop bliver således ved Gl. Estrup.

Sildebidder ved Fjordcentret
Det længste stop bliver halvanden time med frokost ved Fjordcentret, hvor Sildedagene netop er på sit højeste i den weekend. Busdeltagerne får lejlighed til at låne en fiskestang og prøve lykken selv ved fjorden, men ellers får de i hvert fald smagsprøver.

- Jeg vil bestemt også vise deltagerne udsigten ud over Kolindsund ved Tøstrup og de smukke klinter ved Norddjursland. Vi gør et lille stop hos pumpestationen i Fannerup, og så vil jeg bestemt slå et slag for de flotte Dystrup-sværd, der er fundet på norddjurs og i dag ligger på museet i Grenaa, slutter Brita Mosdal.

Medlemmer af Sammenlægningsudvalget, Erik Hoberg, Jytte Schmidt, Benny Hammer og Niels Erik Iversen, er med på søndagsturen.
Skrevet på Norddjurs Kommunes hjemmeside d. 3. maj af Jannik Stanley Nielsen

Kilde: Norddjurs Kommunes hjemmeside

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam